nerige tilbage, hvilket hans Fader havde mistet ved sin slette Opførsel; han gav ypperlige Love og efterlod endelig alderstegen Riget til sin Søn, den udmærkede Gram, hvis Minde ligeledes hædredes saa højt, at Kongerne i de danske Oldkvad ofte kaldtes „Gramer“[1].
Uagtet Skjoldunge-Navnet som Ætte-Navn er saa gammelt – thi Hyndluljod selv hidrører fra Midten af det 8de Aarhundrede og Beowulf-Digtet er i sin oprindelige Form neppe yngre, men snarere ældre – kan man dog neppe antage Skjold for en af Mythologien umiddelbart udviklet Sagnfigur, men kun som en Personliggjørelse af det mellem- og sydgermaniske Kongedømme, hvortil den tiltrædende Konge symbolisk hævedes derved, at han løftedes op paa et Skjold og blev trende Gange baaren om i Folkekredsen for at kunne sees og for at Folket ved Haandklap og Vaabengny kunde tilkjendegive sit Bifald. Denne Skjoldløften synes ej at have været brugelig i Norge og Sverige, eller de reennordiske Lande, i alle Fald omtales den ikke af vore Forfattere; men derimod nævnes den lejlighedsviis hos mange ældre Skribenter som sædvanlig blandt gotiske og tydske Folkeslag, altsaa blandt alle de Nationer, der enten selv i den ældre Tid havde hjemme i Skandja og de skandiske Lande, eller som troedes at være udvandrede derfra. Allerede Tacitus omtaler denne Skik som herskende hos det i de nuværende Nederlandske boende Kanninefater (maaskee i Kennemar-Distriktet)[2]; den omtales hos Goter[3], Franker[4] og Langobarder. Saadanne paa Skjoldet højtideligt opløftede og ved Vaabenslag antagne Fyrster kunde visselig i Ordets egentlige Forstand kaldes Skjoldunger[5]; og naar denne Benævnelse havde været brugelig i flere Aarhundreder, kunde det ej
- ↑ Baade i oldn. og angels. Digte bruges gramr eller grom (egentl. den gromme, modige) som Benævnelse paa en Fyrste eller Kriger. Snorre siger ogsaa udtrykkeligt i Yngl. Saga Cap. 21: paa den Tid (da Dag levede) kaldtes en herjende Høvding Gram, og Hærmændene Gramer.
- ↑ Tacitus, Hist. IV. 15. Erat in Canninefatibus stolidæ audaciæ Brinno, claritate natalium insigni: … igitur ipso rebellis familiæ nomine placuit, imposituseque scuto, more gentis, et sustinentium humeris vibratus, dux deligitur.
- ↑ Dette bevidner den gotiske Konge Vitiges selv i et af Cassiodor forfattet Brev: indicamus parentes nostros Gotos inter procinctuales gladios more majorum scuto supposito regalem nobis contulisse dignitalem (Cassiodor. Var. X. 31).
- ↑ F. Ex. hos Gregor af Tours (II. 40) et illi … plaudentes tam palmis quam vocibus cum (Chlodoveum) clypeo evectum super se regem constituunt; og (III. 51) collectus est ad eum (Sigibertum) omnis exercitus impositumque super clypeo sibi regem statunt. Ogsaa Pipin den lille blev udraabt til Konge paa denne Maade (Annales Fr. ved 750).
- ↑ Sven Aagesøn (cap. 1. Langebek. Scriptt. I. p. 44) udleder Skjolds Navn deraf, at han selv var et Skjold for Riget.
