Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/282

Denne siden er korrekturlest
254
Rolf Krake.

men til Gotland; Befolkningen var eensartet, og Udvandringer i det ene af disse Lande kunde neppe andet end medføre lignende Bevægelser i de øvrige. Forudsat at vor Formodning er rigtig, bliver forøvrigt Rolf Krakes Levetid at henføre til Midten af det 6te Aarhundrede. Nærmere at ville bestemme den, vilde være et forgjæves Forsøg. Thi Skjoldunge-Slægtrækkerne kan man, som vi ovenfor have bemærket, ej rette sig efter, da de deels ere sammenflikkede i en senere Tid, deels ikke stemme med hinanden indbyrdes; efter Saxo vilde Rolf blive en af de ældste, efter vore Stamtavler en af de yngste Skjoldunge-Konger. Heller ikke kan man regne efter Adils’s Plads i Ynglingernes Række, thi denne er ligesaa vilkaarligt sammensat. Den sætter Adils og følgelig Rolf sildigere end Frode Frøkne, uagtet denne, hvad der siden skal vises, umiskjendeligen er yngre end Rolf. Saxo, eller det danske Sagn, veed desuden intet om Adils’s Ynglinge-Herkomst at fortælle, men kalder ham en Søn af Hødbrodd, Sveriges Konge, og gjør ham endog til en Broder af Hød, Guden Balders Banemand, ligesom den gjør Helge til den samme som Vølsungehelten Helge Hundingsbane. Sagnet staar altsaa ganske isoleret, og man kan ved Bestemmelsen af dets Heltes chronologiske Plads alene gjette sig frem paa ovenanførte Viis[1], idet man tillige følger det Indtryk, de i det lejlighedsviis skildrede Skikke og Sædvaner kunne vække. Og dette er i Sandhed et Indtryk af høj Ælde. Isærdeleshed er den baade hos Saxo og i Rolf Krakes Saga forekommende Beskrivelse af Livet ved Rolfs Hof charakteristisk. Hofsinderne selv kastede Been for Morskabs Skyld over Bordet efter hverandre, og det endog saa voldsomt, at en og anden stundom satte Livet til[2].

  1. Som en Vejledning til nogenledes at bestemme en Tid, senere end hvilken Rolf Krake ej kan have levet, kunne vi anføre, at Snorre i Beretningen om Hjørvard Ylsing og Granmar – en Beretning hvorfor vistnok historisk Sandhed ligger til Grund – lader Granmars Datter drikke Rolf Krakes Mindeskaal (Yngl. S. Cap. 41). Altsaa var Rolf paa den Tid en allerede afdød, i Mindet levende Helt. Men Granmar og Hjørvard vare samtidige med Ivar Vidfadme, der levede omkring Aar 650 e. Chr. Rolfs Tidsalder falder følgelig en rum Tid for 650, neppe senere end 550.
  2. Rolf Krakes Saga og, som det synes, Ynglingasaga sætte Helges og Rolfs Historie i Forbindelse med et Sagn om Kong Frode, der dræbte sin Broder og efterstræbte hans tvende Sønner, hvilke dog under Hunde-Navnene Hopp og Ho skjultes for hans Efterstræbelser, og omsider fandt Anledning til at overrumple og indebrænde ham i et underjordisk Smuthul, som han havde indrettet sig nærved sin Hal. I Rolf Krakes Saga heder den Broder, Frode dræbte, Halfdan, og hans Sønner ere Helge og Roar. Men Saxo, som meddeler det samme Sagn (7de Bog S. 322 flg.) kalder Frodes Broder Harald, og dennes Sønner, som han efterstræbte, Harald og Halfdan. Dette synes at vidne om, at hiin Kombination i Rolf Krakes Saga kun er vilkaarlig, og at Sagnene ikke hænge sammen. Saxo lader sin Halfdan udføre saare mærkelige Bedrifter,