han endog forekommer som en af Hovedpersonerne i Braavalla-Slaget, følgelig i en forholdsviis sildig Tidsalder, og da Navnet selv ikke hører til de ualmindelige i Norge og paa Island, synes man dog at maatte antage, at der bar været en virkelig historisk Starkad, hvis Bedrifter enten ere blevne fabelagtigt udsmykkede, eller hvem man har gjort til eet med en mythisk Starkad. Dette bliver saameget sandsynligere, som vore Oldsagn selv omtale tvende Starkader, en ældre, der ligefrem kaldes en Jotun med 8 Arme, altsaa en Fabelhelt, og en yngre Starkad, der udgives for at være hans Sønnesøn, medens de dog andensteds forvexle dem, eller nævne dem begge som een Person[1]. Storvirk blev, fortælles der, Landværnsmand
andre af Starkads Digte, ligesom Brudstykker deraf meddeles i Gautreks Saga; endelig paaberaabes Starkad som digterisk Autoritet i det rhetoriske Tillæg til Skálda (S. 311). Tilværelsen af Starkad-Digte kan saaledes ikke betvivles.
- ↑ Fortællingen om den ældre Starkad lyder i Korthed saaledes: Starkad var en hundviis Jøtun, der levede ved Alufos og kaldes Aludreng. Han havde 8 Arme, og kunde stride med 4 Sverd paa een Gang. Hans Fæstemø var Agn Alfesprenge fra Jøtunheim; men eengang, da Starkad var dragen nord over Elivaagerne, kom den jettesterke Hergrim Halvtrold, Berg-Risen Arngrims Søn, og røvede hende. Starkad bød Hergrim Valget mellem at give hende tilbage eller Holmgang. Hergrim valgte Holmgangen; de kæmpede ved den øverste Fos paa Eidet, og Hergrim faldt. Agn, som imidlertid havde faaet Hergrim kjær og født ham en Søn, Grim, vilde ikke overleve ham, men gjennemborede sig med et Sverd. Starkad tog alt Hergrims Gods tilligemed hans Søn Grim. Siden røvede han Alfhild, Kong Alfs Datter fra Alfheim, og havde med hende Datteren Bauggerd. Kong Alf anraabte Thor om Bistand for at faa Datteren tilbage. Thor dræbte Starkad, og gav Alfhild tilbage til hendes Fader. Strax efter Tilbagekomsten fødte hun Sønnen Storvirk. Grim, der havde ledsaget hende, blev siden gift med Bauggerd; deres Søn var Arngrim Berserk paa Holm, der i sit Egteskab med Eyfura blev Fader til de navnkundige Kæmper Angantyr og hans 11 Brødre, omtalte baade hos Saxo, i Hyndluljod (22, 23), i Ørvarodds Saga og i Hervararsaga. Storvirk røvede Unn, Datter af Freke Jarl paa Haalogaland, og havde med hende Sønnen Starkad, den egentlige Sagnhelt. (Se Herv. Saga Cap. 1, Gautr. Saga Cap. 3). – Her ere ældgamle helgelandske Sagn paa en besynderlig Maade blandede med Sagn fra det sydlige Norge. Hvad der fortælles om Halvtrolde, Jøtunheim o. s. v., stempler Sagnet aabenbart som helgelandsk – Navnet Haalogaland selv ikke at omtale –; derimod kan det ikke negtes, at allerede Alf minder om det sydlige Norge, og at isærdeleshed Alefos (Ölufossar) og Eid endog nærmere antyde en Lokalitet i Grenland nær ved Thelemarken; idetmindste findes her baade „Ulefos“ og „Eid“ tæt ved hinanden, og ved en Elv med flere Fossefald. Men dette er ikke alt. Saxo kjender kun een Starkad, og lader ham være fød i Jøtunheim (ea regione, quæ Sveciam ab oriente complectitur, quamque nunc Estonum aliarumque gentium numerosa barbaries latis sedibus tenet) med sex Arme, af hvilke Thor rykkede de fire bort. Og i et Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad den yngre selv i Munden, heder det, at Folk kaldte ham en gjenfød Jøtun, og troede paa ham at see Jettemærket efter de 8 Arme, som Thor nordenfor Fjeldet rykkede fra Hergrims Banemand
