Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/290

Denne siden er korrekturlest
262
Aale Frøkne.

Herre, men havde heller ikke siden den Tid en rolig Time, indtil han paa sin egen Opfordring blev dræbt af den unge Had, hvis Fader var falden for hans Haand.

Da der, efter hvad ovenfor er viist, intet i Tidsregningen er til Hinder for at antage Aale Frøkne samtidig baade med Frode Frøkne og Braavallaslaget, ja dette endog synes at være det ene rigtige, behøver man heller ikke med Saxo at antage Aale Frøkne, om hvis Herkomst han forresten synes uvidende, for Søn af nogen anden end Fridleif, saaledes som Ynglingasaga fortæller. Imidlertid veed Saxo selv, som vi ovenfor have seet, omstændeligt at fortælle øm Fridleifs anden, i Norge føde og opdragne Søn Olaf, om hvem han endog beretter, at hans Fader adspurgte de trende Norner[1] om hans tilkommende Skjebne, og at den første af disse skjenkede ham Skjønhed og Yndest, den anden Gavmildhed men den tredie, der var ondskabsfuld, Karrighed. Da Navnene Olaf, Aalaf, Ole og Aale oftere forvexles, er det næsten paatageligt, at denne Olaf hos Saxo er Ynglingasagas Aale Frøkne[2]. Endog hine Spaadomme, som Saxo anfører, gjøre det nødvendigt at antage, at der om Olaf maa have været vidtløftige Sagn, hvori Spaadommene gik i Opfyldelse, men hvilke Saxo dog enten ikke har kjendt, eller ogsaa under Fortællingens Løb glemt at meddele. At Hundluljods „Aale, der fordum var fremst i Styrke“, (se ovenfor S. 198) ligeledes er Aale Frøkne, kan neppe betvivles.

Det er derfor at antage, at Sagnene om Frode Frøkne og Aale Frøkne virkelig høre sammen, at de indeholde Begivenheden forefaldne i den sildigere Periode af Skjoldungetiden, og paa mange Maader gribende ind saavel i Svithjods som Norges Historie. Og navnligen synes det sydlige eller gotiske Norge at have været Skuepladsen for Aale Frøknes Bedrifter. Disse synes ogsaa at maatte sættes endeel Aar senere end Frodes, der med størst Rimelighed henføres til Harald Hildetands tidligere Periode, hvilken overhoved er meget dunkel og tildeels endog ubekjendt[3].

  1. Saaledes maa man vel oversætte de „ternas sedes totidem nymphæ in sacello deorum ædis occupantes“, som Saxo omtaler (S. 273).
  2. Saxo kalder Aale Frøkne stedse Olo vegetus; men man finder oftere, at Folk, der hed Olaf, kaldte sig Ole, f. Ex. Olaf Tryggvasøn; nu er det, som bekjendt, endog det sædvanlige.
  3. Herom vil der i det Følgende (§ 10) blive handlet udførligere. Foreløbigt ville vi blot bemærke, at saavel Saxo som vore Oldskrifter næsten udelukkende dvæle ved den Periode af Harald Hildetands Liv, der har Hensyn til Braavallaslaget, men vide lidet at fortælle om hans tidligere lange Regjerings. Saxo gjør sig endog skyldig i Selvmodsigelser, hvor Talen er om hans Herkomst.