over Østergautland satte han Hjørmund Ylfing, den af Ingjald Ildraade indebrændte Hjørvard Ylfings Søn[1].
Ingjald Ildraades Søn Olaf havde af sin Moder været sendt til Opfostring hos hendes Fosterfader Bove i Vestergautland, hvor han blev opdragen tilsammen med Boves Søn Saxe Fletter. Da han erfarede sin Fader Ingjalds Død, drog han med de Mænd, der vilde følge ham, til Nerike for om muligt at gjenvinde Riget; men Sviarne havde alle som een besluttet, ej længer at taale Ingjalds Æt, og Olaf maatte derfor drage bort igjen. Han drog da med sine Folk gjennem Skovene til det Sted, hvor Klarelven falder i Væneren. Der gav de sig til at oprydde Skoven, nedsatte sig der og bebyggede store Hereder. I Svithjod spottede man derover, og gav Olaf Øgenavnet Trætelgja[2]. Imidlertid samledes flere og flere om ham, thi Ivar Vidfadmes Tyranni nødsagede mange af Sviarne til at flygte. Derved blev Vermeland omsider saa overfyldt med Folk, at der indtraf Dyrtid. Olaf var just ingen ivrig Blotmand, og Mængden tilskrev derfor Gudernes Vrede herover Kornmangelen. For at afsone Vreden besluttede de at offre Kongen til Guderne; de brændte ham inde, og gave ham til Odin som et Offer for at faa godt Aar. De Forstandigere indsaa dog, at den rette Aarsag til Kornmangelen kun var det altfor store Folkeantal. De besluttede derfor at tage Olafs ældste Søn Halfdan, med Tilnavn Hvitbein, til Konge. Halfdan opfostredes paa Soløer i Norge, den nærmeste Grændsebygd mod Vermeland, hos sin Morfader Kong Sølve. Sviarne fra Vermeland gjorde et Tog ind til Soløer, overrumplede og dræbte Kong Sølve, og gave Halfdan Kongenavn. Han underlagde sig siden Soløer og erobrede Raumarike[3]. Han egtede Aasa, en Datter af den mægtige Kong Eystein Ildraade paa Hedemarken, erhvervede meget af Hedemarken, Thoten og Hadeland, ja endog meget af Vestfold. Hans Broder Ingjald, heder det, havde imidlertid været Konge i Vermeland, men døde før Halfdan, der nu ogsaa underkastede sig Vermeland og lod det bestyre ved Jarler[4]. Halfdans ældste Søn, Eystein, egtede Hild, en Datter af Erik Agnarssøn, som paa den Tid var Konge paa Vestfold, men hvis Fader Agnar var en Kongesøn fra Vendil (Vendsyssel)[5]. Erik døde uden
- ↑ Sögubrot, Cap. 3, 4. Ylfingerne synes nærmest at have hørt hjemme i Østergautland, se ovf. S. 227.
- ↑ Trætelgja (trételgja) betegner egentlig en Telgje-Øx.
- ↑ Yngl. Saga Cap. 47, 48. – Fortællingen om Oplændinge-Kongerne i Hauksbogen (Fornald. S. II. S. 103) veed intet om Offringen, men lader Olaf leve til sin Alderdom.
- ↑ Yngl. Saga Cap. 49. 50.
- ↑ Yngl. Saga Cap. 51. Fort. om Oplændinge-Kongerne Cap. 2. (Fornald. S. II. S. 104). – Hvorvidt forresten „Vindill“ her betegner Vendsyssel og ikke snarere Vingulmark, er uvist. Se ovf. S. 81 Note 2.
