han kunde komme af Dage, og udæsket Ring til et stort Slag paa Grændsen mellem begge Riger. Saa meget er vist, at der udbrød en Krig imellem dem, hvortil de paa begge Sider rustede lig af alle Kræfter, og hvori saa mange Folk deeltoge, at den tydeligt viser lig som en Nationalkrig. Blandt Kæmperne i Rings Hær var Starkad, hvis Kvad om denne Kamp ligger til Grund baade for Saxos og for den unavngivne norsk-islandske Forfatters Beskrivelse[1], og hvilket saaledes maa have været til endnu i det 12te eller 13de Aarhundrede; i alle Fald maa man have haft et ældgammelt Kvad derom, som eenstemmigt tillagdes Starkad. I Opregnelsen af Kæmperne i begge Hære bliver man endnu Riimbogstaverne tydeligt var, og flere af de gamle Vers lade sig meget godt bringe istand igjen[2]. Harald, fortæller den norsk-islandske Beretning, samlede Folk, foruden fra Danmark og Østergautland, ogsaa fra Landene sønden– og østenfor Østersøen; den nævner Auster-Rige, Konugaard (Kijev) og Saxland. Blandt de enkelte Kæmper i Haralds Hær nævnes, foruden Folk fra Skaane og hans egen Hird, ogsaa Mænd fra „det yderste Thyle“, dygtige Skalde og Stridsmænd[3], Skjoldmøen Vebjørg med en stor Skare søndenfra Gotland, hvoriblandt Ubbe den Friser, Brat Jyde, Orm engelske[4]; to andre Skjoldmøer, Heide og Visma, af hvilke den sidste anførte en heel Hær af Vender; Hake Høggvinkinne fra Slesvig, Dag lifske[5], og endelig Alf og Alfarin, Sønner af Kong Gandalf i Alfheim. Ring havde især samlet sin Hær i Svithjod, Vestergautland og tildeels i Norge; blandt hans Kæmper nævnes
- ↑ Det siges udtrykkeligt hos Saxo, 8de B. S. 376.
- ↑ Se ovenfor S. 266 Note 4. Petersen har i sin „Danmarks Historie“ 1 D., S. 259 gjort et Forsøg paa at restaurere Digtet paa Olddansk.
- ↑ Dette „Thyle“ kan neppe være andet end Thelemarken, hvis Indbyggere kaldes Thiler; thi havde Island, som nogle tro, dermed været meent, da vilde ogsaa Sögubrot upaatvivlelig have nævnt derom. Men uagtet Sögubrot har Kæmpernes Navne, tilføjer det intet om Island. Dette var desuden ikke endnu paa den Tid opdaget. Det er ellers nok muligt, at Saxo i Kvadets Udsagn, „at disse Mænd vare Haralds Skalde“ – saaledes heder det i Sögubrot – har fundet Grund nok til at antage dem for Islændinger. Han nævner senere „Thelemarchia“ udtrykkeligt.
- ↑ „Søndenfor Gotland“ vil her sige „fra det søndre“ eller „sydligste Gotland“. Og mærkeligt nok opregnes blandt de Kæmper, der fulgte Vebjørg, en Friser, en Jyde (Sögubrot har ved Skrivfejl irski istf. jotski) og en „Anglicus“ hvilket her ene og alene kan betyde „en fra Angel“.
- ↑ I Sögubrot Dagr lifski. Det er sikkert.nok, at dette Navn ej sigter til Lifland. I Yngl. S. Cap. 52 og Fort. om Opl. Konger Cap. 2 heder det, at Kong Eysteins Søn, Halfdan paa Vestfold, var gift med Lif, Datter af Kong Dag paa Vestmare. Skulde ej denne Dag være „Dag Lifske“? Saxo kalder ham desuden „Dahar Grenski“, altsaa fra Grenland, hvis Kyst-Egne grændsede til eller maaskee indbefattede Vestmare; se Langes Tidsskr. 4de Aarg. S. 111, 112.
