Aale frøkne, som forhen er omtalt, og hans Ven Starkad, Thrond thrøndske, Thore mørske, Finn fra Fjordene, Bjørn fra Sogn, Erling Snaak fra Jæderen, Einar fra Agder, Stein fra Væneren, Glum fra Vermeland, Saxe Fletter fra Vestergautland, Olaf Trætelgjas Fosterbroder, en heel Deel fra Svithjod, Harald fra Thoten; fra Thelemarken Thorkell traa, Thorleif gote, Hadd haarde, o. fl., og endelig fra Rusland den tappre Helt Ragnvald, Radbards Sønnesøn[1]. Det er heraf temmelig tydeligt at see, at Haralds Hær fornemmelig omfattede den gotiske og den dansk-gotiske Befolkning i Norden, Rings den nordgermaniske, hovedsagelig fra Sverige, ogsaa fra Norge, ja endog fra Rusland.
Til Stedet, hvor begge Hære skulde mødes, havde man bestemt Braavoldene eller Sletterne ved Braaviken, hvor Haralds og Rings Riger grændsede sammen. Talrigheden af Hæren beskrives i de meest overdrevne Udtryk. Rings Hær skal have bestaaet af 2500 Skibe; Haralds Flaade naaede lige fra Kjøge til Skaanør, saa at Folk kunde gaa paa Skibene som paa en Bro over fra Sjæland til Skaane. Det varede i 7 Dage, inden Harald kom til Braaviken, hvor Ring ventede ham. Der gik han i Land, og fylkede sin Hær ved Brunes Hjelp. Selv sad han i en med Sigder eller fastgjorte Sverd forsynet Vogn, da han var for gammel og tungfør til at gaa i Striden. Han sendte Brune og Heid for at see efter, om Ring havde fylket, og var færdig til Striden. De kom tilbage og berettede, at Ring allerede havde opstillet sin Hær i Svinefylking. Da udbrød Harald: „hvo kan have lært Ring den Kunst? Jeg troede at ingen anden forstod det, end jeg selv og Odin, og vil Odin altsaa ikke længer, som sædvanligt, forunde mig Sejren, ønsker jeg kun at han vil lade mig falde i Striden med min hele Hær; alle de Faldne giver jeg Odin“. Nu skraldede Ludrene, Folkene raabte Hærskrig, og Striden begyndte. „Dette Slag“, heder det, „var saa heftigt og stort, at intet Slag i hele Norden, efter hvad der siges i alle gamle Sagn, har været kæmpet med saa mange og saa udsøgte Mænd“. „Man skulde tro“, siger Saxo, „at Himlen med eet faldt ned paa Jorden, at Skove og Marker sank ned i Jorden, at Elementerne styrtede sammen, og at hele Verden skulde forgaa: Luften formørkedes af Pile og Kastespyd, Dampen af Saarene dækkede Himlen som en Sky. I Førstningen saa det ud til, at Harald skulde sejre, især formedelst de Heltegjerninger, Ubbe den Friser udførte. Han fældte den ene efter den anden af Rings Kæmper, endog Starkad blev farligt saaret af ham; endelig lykkedes det Hadd haarde og Roald Taa, de ypperste af Thelebønderne, at fælde ham
- ↑ Sögubrot har her urigtigt Rögnvaldr hái eða Raðbarðr hnefi. Saxo har det øjensynligt rigtigere „Regnvaldus Ruthenus, Rathbarthi nepos“. Originalen maa have haft: Rögnvaldr hái, Raðbarðar nefi.
