ligger til Grund for Beretningen og for Slægtregistrene, har begyndt med Rørek og Halfdan, hvilke siden paa den vilkaarligste Maade ere blevne satte i Forbindelse med Frode frøkne og Ingjald. Hos Saxo hersker den største Forvirring. Ikke nok med at han ej veed et Ord om Ivar Vidfadme, modsiger han sig ogsaa selv om Haralds Fødsel. Først gjør han ham til en Søn af en dansk Kæmpe ved Navn Borkar og den gautiske Kongedatter Alfhilds Veninde Gro; siden heder det at han er en Søn af Halfdan, der igjen er en Søn af Borkar og den norske Konge Ragnvalds Datter Drott, og en Halvbroder af Berserken Hildegeir, Søn af Drott og den svenske Kæmpe Gunnar[1]. Hertil kommer, at Saxo aldeles intet veed om Sigurd Rings Herkomst; han kalder ham kun en Søn af den svenske Konge Ingild og Haralds Syster, henfører ham og Harald til et Tidsrum endnu tidligere end Jarmunrek og nævner senere en ny Sigurd Ring samtidig med den frankiske Kejser Ludvig den fromme[2]. Han omtaler vel Rørek Sløngvanbauge, men gjør ham til en Søn af Guden Hød (Hotherus), Balders Banemand, og sætter ham længere op i Tiden end Fredfrode[3]. Alt dette viser allerede noksom, at Saxos Kombinationer aldeles ikke kunne tages i Betragtning. Det er desuden vist, at han idetmindste paa eet Sted fortæller sildigere opdigtede Æventyr Thi hvad han beretter øm Harald Hildetands Fader Halfdan, er i flere Henseender aabenbart det samme, som en Æventyrsaga, der neppe er er ældre end 12te Aarhundrede, fortæller om en Aasmund Kæmpebane. Man gjenkjender endog i Saxos latinske Omskrivning af et Kvad, han lægger Halfdans Halvbroder Hildegeir i Munden, de samme Ord, Æventyrsagaen lader Hildebrand, Aasmunds Halvbroder, fremsige efter deres Tvekamp. Her forekommer endog Ordet drótt (d. e. Krigsfølge) i en saadan Forbindelse, at det ogsaa kan tages som Navnet paa begge Halvbrødres Moder, og det er saaledes tydeligt, at en Misforstaaelse er indløben enten hos Sagaskriveren, der kalder Aasmunds og Hildebrands Moder Hilde, og saaledes har taget drótt kun som et Gjenstands-Ord, eller hos Saxo, der har taget det som et Navn; i begge Tilfælde viser Fortællingen sig som opdiktet[4]. Men hvad der fornemmelig maa afgjøre
- ↑ Saxo, 7de B., S. 337, 353, 361.
- ↑ Saxo, 7de B., S. 367, 9de B., S. 439.
- ↑ Saxo, 3die B. S. 331.
- ↑ Se Saga Ásmundar Kappabana i Fornald. Sögur Norðrl. II. S. 463–187. Man sammenligne Hildebrands Ord i Cap. 9: mjök er vandgætt, hvé verða skal ofborinn öðrum at banorði; þik drótt af bar Danmörku, en mik sjalfan á Svíþjóðu, med Hildegeirs hos Saxo 7 B. S. 357. Sic sibi dividumn partes discriminal omen Danica te tellus, me Sveticus edidit orbis; Drot tibi maternum quondam distenderat uber, hac genitrice tibi pariter collacteus exsto.
