Sagen til Fordeel for Sagabrudstykket og Langfedgatal ja endog sætte deres Troværdighed udenfor al Tvivl, er det oftere omtalte, ældgamle Digt Hyndluljod, hvis 27de Vers lyder saaledes:
Harald Hildetand
Søn af Rørek
Sløngvanbauge,
saa og af Aude;
Aude den grundrige
Ivars Datter,
men Radbard
var Randvers Fader;
de Gauter (Mænd) vare
Guderne signede;
alt det er din Ætt
Ottar heimske.
Her kan der nu vistnok altid indvendes, at Verset maaskee kan være uegte; men det samme kunde man da ogsaa sige om det hele Kvad der dog i alle Dele bærer den højeste Ældes Præg Forudsat at Verset er egte, maa det være samtidigt med Sigurd Ring, hvilken det vel ellers vilde have omtalt, hvis han ved Affattelsestiden havde været død. Det indeholder altsaa et samtidigt Vidnesbyrd om Rigtigheden af den i Sagabrudstykket, Langfedgatal og Fundinn Noregr opstillede Slægtrække, og om et saadant Vidnesbyrds Troværdighed kan der ej være Tvivl. Ogsaa Sagabrudstykket er aabenbart grundet paa Kvad af en næsten lige saa Ælde[1] Hertil kommer og, at anseede Mænd paa Island udledte deres Herkomst fra Harald Hildetand, og at deres Slægtrække, saaledes som den vistnok lige fra Landnamstiden, eet eller halvandet Aarhundrede sildigere end Sigurd Rings Tid, har været opbevaret, bekræfter Langfedgatals Udsagn. Thi den mægtige saakaldte Oddaverje-Æt paa Island, til hvilken Historikeren og Oldgranskeren Sæmund frode hørte, udledede sin Herkomst fra Landnamsmanden Rafn heimske, hvis Fader Valgard i fjerde Led stammede fra Thrond gamle, en Søn af Harald Hildetand[2]. Dette Slægtregister har
- ↑ I Samtalen mellem Ivar Vidfadme og Hørd, hvor de fleste i Handlingen deeltagende Personers Navne omtales, kan man endnu tydeligt skjelne Riimbogstaver og Versemaal, f. Ex.
hann var Hœnir,
er hræddastr var ása; o. s. v.;og til Slutning:
muntu vera ormr,
sá er verstr er til;her er det tydeligt at man har udtalt vormr, hvilket røber at Kvadet omtrent maa være gjevnaldrende med de ældste Eddadigte.
- ↑ Slægtrækken opføres saaledes nedenfra: Rafn – Valgar – Ævar – Vermund Ordlokaar – Thorolf Vaagunef, – Thrond gamle-, – Harald Hildetand, – Rørek Sløngvanbauge (se Njaals S. Cap. 25). Nogle Haandskrifter af Landnamsbogen (V. Cap. 1) udelade Ævar, og sætte Rørek Sløngvanbauge som Haralds Søn istedetfor Thrond Gamle, men aabenbart kun ved Skjødesløshed. Melabogen af Landnáma (Isl. Sögur I. 31) stemmer med Njála. Feijlen maa ellers have været gammel, da ogsaa Sögubrot, aabenbart med Hensyn til, eller paavirket af Landnáma, i Cap. 6 giver Harald Hildetand to Sønner, Rørek Sløngvanbauge og Thrond Gamle.
