ganske med de troværdige, og med Begivenhederne ligefra Christendommens Indførelse samtidige irske Annaler, der ogsaa allerførst henføre Nordmændenes og Danernes Ankomst til Slutningen af det 8de Aarhundrede[1] – dog antage det muligt, at Daner eller Nordmænd tidligere have gjort Tog til og Erobringer i England, som ej ere blevne omtalte af Annalisterne, saa er der dog een Omstændighed, der aldeles maa bortfjerne Tanken herom, nemlig den, at den berømte Forfatter Beda, der selv bar fød Northumberlænder, der opholdt sig i Northumberland til sin Død 735[2], og beskrev Englands kirkelige, tildeels ogsaa verdslige Historie lige indtil 731, fire Aar før hans Død, og som saaledes havde ej alene al mulig Opfordring til at omtale Danerne og deres Tog, hvis han kjendte noget til dem, men ogsaa den bedste Anledning til at lære dem at kjende, hvis de havde foretaget saadanne Tog – at denne samme Beda, hvis Troværdighed er hævet over enhver Tvivl, ej alene ikke veed det mindste om danske Tog til England at fortælle, men tydeligt nok ikke engang kjender til Danerne uden gjennem dunkle Rygter. Han siger nemlig (ved 689), hvor han omtaler en angelsaxisk Gejstlig Ecgbrihts Iver for at prædike Evangelium blandt Tydskerne: „af disse (nemlig hedenske Folk) vidste han at der i Germanien var flere, fra hvilke de Angler eller Saxer, som nu bebo Britannien, nedstamme, nemlig Friser, Ruginer, Daner, Huner, Oldsaxer og Boruktvarer“[3]. Efterretningen om Danerne havde Beda rimeligviis faaet fra Wilbrord, der i Aaret 692 sendtes af Ecgbriht for at udføre, hvad denne ej formaaede, som selv besøgte Danerne, og som endnu levede i 731, da Beda sluttede sit Verk. Wilbrord, hvis Levnet den berømte Alcuin omtrent et halvhundrede Aar efter hans Død (740) beskrev, rimeligviis efter hans egne eller hans Følgesvendes Beretninger, omtalte Danerne som et grumt Folk, hvis Konge Ungendus var grummere end et vildt Dyr, og som var saaledes hengiven til Afguds-
(geréfa) Navn: Beaduheard. Flor. Wigorn. (v. 787) taler kun om Beorhtrics Regjeringstid og nævner intet om Dorchester, ligesaa Henrik af Huntingdon.
- ↑ Annales Innisfalenses (O’Connor Hist. Hibern. Scriptt.) henfører de saakaldte „Hedningers“ første Ankomst til 782, og Icolmkills foregaaende Plyndring til 781. Men disse Begivenheder henføres vistnok rettere med Ulster-Annalerne til 793.
- ↑ Beda Var fød i Nærheden af Wearmouth og Jarrow (ej langt fra Sunderland) 672, var Munk i St. Paals Kloster ved Jarrow, og døde 735.
- ↑ Beda, Hist. eccles. I. V. Cap. 9. Da Stedet er af stor Vigtighed, anføres det her i sin Heelhed: Eo tempore venerabilis, … Ecgberct … proposuit animo pluribus prodesse, id est, inito opere apostolico, verbum Dei aliquibus earum, quæ nondum audierant, gentibus euangelizando committere, quarum in Germania plurimas noverat esse nationes, a quibus Angli vel SaxonesS, qui nunc Britanniam incolunt, genus et originem duxisse noscuntur – unde hactenus a vicina gente Britonum corrupte Garmani nuncupantur –; sunt autem {{sperret|Fresones, Rugini, Dani (efter en anden Læsemaade Danai), Huni, antiqui Saxones, Boructuari.
