hans Æt og andre i Forbindelse dermed staaende Konge-Ætter, altfor meget bære Sandsynlighedens Præg, til at man skulde kunne ansee dem for aldeles uhistoriske. De danne tilsammen en Sagnkreds, der giver et ret interessant Omrids af de vigtigste Begivenheder, som under Sagnperioden forefaldt i det sydvestlige Norge, eller i de af Hørder, Ruger og Egder beboede Dele af Landet.
Kong Aalrek paa Hørdaland, fortæller Halfs Saga, boede paa Aalreksstad; han var gift med Signy, Datter af Kongen paa Vors. Hans Hirdmand Koll fulgte Kongen nord til Sogn, og fortalte ham saare meget om hvor deilig Geirhild Drifsdatter var, han havde nemlig seet hende ved Ølbrugningen, og sagde at han undte ham at faa hende til Hustru. Da Geirhild stod og var beskjeftiget med sit Lærred, kom Odin i Skikkelse af en Mand ved Navn Hatt til hende, og aftalte med hende, at hun skulde blive Aalreks Hustru, imod at hun i alle paakommende Tilfælde skulde anraabe ham om Hjelp. Kongen saa hende paa sin Hjemrejse og egtede hende endnu samme Høst. Koll gav han til Belønning for hans Troskab Jarledømme i Kollsø søndenfor Hardsø[1], et velbebygget Hered. Kongens tvende Hustruer bleve imidlertid snart uenige, saa at han var nødt til at skille sig ved een af dem. Han sagde derfor, at han vilde beholde den, der havde brygget det bedste Øl til hans Velkomst, naar han tom tilbage fra Ledingen. De kappedes nu om, hvo der kunde brygge det bedste Øl. Signy paakaldte Freyja, Geirhild Hatt; denne gav hende sit Spyt istedetfor Gjær, og fik til Gjengjeld Løfte om at faa, hvad der var imellem Karret og hende. Hendes Øl blev det bedste, men Aalrek kvad:
Geirhild, Geirhild,
godt er dit Øl,
hvis kun ingen
Ulemper følge,
jeg seer hænge
i højen Galge
din Søn, Kvinde,
solgt til Odin.
Kort efter fødte Geirhild Sønnen Vikar. Det var altsaa ham, Hall eller Odin havde fordret, og som nu fra Fødselen af var ham helliget. Paa denne Tid herskede Kong Agvald over Rogaland[2], og boede paa
- ↑ Hardsø er den nuværende Bjørnefjord. Kolls-Ø kjendes nu ej, men af Sammenhængen maa man formode, at Sagnene dermed har meent Tysnæsøen (ellers kaldt Njarðarlög), og at Kolls Rige tillige troedes at have indbefattet Ølve og Kvinnhered.
- ↑ Agvald kaldes i Fund. Noregr en Søn af Ragnvald, Søn af Rugalf, Gard Agdes Søn. Om denne Agvald er der flere Sagn; saaledes omtales et i Olaf Tryggvesøns Historie, Snorre, Ol. Ts. S. Cap. 71; der heder det at han plejede at blote til en Ko, han førte med sig, at han faldt i et Slag mod en Kong Varin, og blev højlagt paa Agvaldsnes. Endnu kaldes en af Gravhøjene paa Agvaldsnes Kohaugen, og det Sagn gaar, at en Ko med Guldklave skal være begraven der; i en anden skal Kong Agvald være begraven (Fayes Sagn S. 155). Om Jøsurheid og Vidi (Veum), der nu maa søges i Thelemarken ved Brunkeberg, Hviteseid og Moland, eller paa Grændsen mellem Thelemarkens østfjeldske og vestfjeldske Deel, er ovenfor talt (S. 79).
