ved Ilden, stor og af et klodset Udseende. Vikar rejste ham op, gav ham Vaaben og Klæder, og gik med ham til sit Skib, de samlede siden ti andre Kæmper og Holmgangsmænd om sig og overfaldt Herthjof i hans befæstede Borg med saadan Vælde, at uagtet de kun vare 12, og Herthjof havde 70 Krigere om sig, maatte dog denne bide i Græsset med 30 af sine Mænd. Vikar tog nu Herthjofs Skibe og sejlede til Agder, hvor hans Faders Venner modtoge ham med aabne Arme; han blev tagen til Konge over Agder og Jæderen[1], og underlagde sig tillige Herthjofs Rige, Hørdeland og Hardanger. Vikar blev en stor Hærmand og laa hver Sommer i Hærferd. Han herjede i Viken og Gautland, vandt ved Væneren en stor Sejer over en Kong Sisar fra Kønugaard[2], fældte Herthjofs Broder Geirthjof, Konge paa Oplandene, fik hans anden Broder Fridthjof, Konge i Thelemarken, fordreven fra Landet, og underlagde sig deres Besiddelser. Vikar var nu en mægtig Konge, der havde mange Kæmper om sig, af hvilke Starkad var den fornemste; Kongen gav ham mange Gaver, hvoriblandt en stor Guldring; han skjenkede derimod Kongen Thromø. Men efterat han i Alt havde opholdt sig hos ham i 15 Aar, hændte det sig, at Vikar paa en Sørejse fra Agder til Hørdaland maatte ligge stille ved nogle Holmer for haardnakket Modvind. De fældte Blotspaan for at faa Bor, og den faldt saaledes, at Odin vilde have en Mand efter Lodkastning til at hænges som et Offer til ham. Lodden traf Vikar selv, og forfærdede herover besluttede hans Mænd næste Dag at holde Raad, forinden man opfyldte Oraklets Bud. Men om Natten vakte Rosshaars-Grane Starkad og tog ham med sig til en anden skovbevoxen Ø, hvor de, saaledes lyder Sagnet, paa en Rydning traf Guderne selv, der holdt Thing, og hvor 11 Dommere sad hver paa sin Stol, medens den 12te Stol stod tom, indtil Rosshaars-Grane, der nu aabenbarede sig som Odin selv, satte sig paa den. Odin befalede Dommerne at dømme Starkads Skjebne, og forundte ham selv mange gode Gaver, saasom Liv i tre Menneskealdre, Rigdom paa Gods og herlige Vaaben, Sejersælhed, Skaldskab og Høvdingers Yndest, medens Thor paaheftede ham allehaande Forbandelser, som Barnløshed, Hjemløshed, Utilfredshed, haarde Saar, Forhadthed hos Folket, og endelig at han i hver af de
- ↑ Her antydes atter umiskjendeligt den Sammenhæng mellem Agder og Rogaland, som vi ovenfor (S. 80) have omtalt.
- ↑ Kønugaard var vore Forfædres Benævnelse paa Kijev i Rusland. Fortællingen viser sig allerede deraf at vare uegte. Ogsaa Navnet Sisar klinger sterkt efter efter de sildige Æventyrnavne. Efter det i Sagaen meddeelte Vers at slutte, skulde Starkad ved denne Lejlighed have faaet et Saar i Kinden til Jæxlerne; i saa Fald er denne Bedrift den samme som den, der i Norna-Gests Fortælling (Cap. 7) tillægges Sigurd Fafnersbane.
