læggelsen, kom samme Høst med et meste Skib til Reidars Gaard for at tage Hevn. Han gik først til Kvindernes Sovekammer, hvor alene Æser var tilstede, og bad hende hjelpe sig til at finde Reidar; hun lovede ham det, men forraadte ham til Reidar, der efter Æsers Raad lod ham hænge op i Kongehallen mellem to Ilde ved hans egne Skobaand, medens Hirden sad og drak, og Æser hvilede paa Reidars Skjød i Højsædet. De bleve snart søvnige, medens Hild holdt sig vaagen, og øste Øl i Ilden saa at den ej skadede Hjørleif; tilsidst hug hun Skobaandene over med et Sverd og befriede saaledes Hjørleif, der strax gjennemborede den sovende Reidar, skyndte sig til sit Skib, fik sine Folk fat og lod alle Hirdmændene binde. Reidars Lig lod han siden hænge i den Galge, der havde været ham tiltænkt; hans Rige underlagde han sig og satte Sølve til Jarl derover, men selv drog han hjem til Norge med Æsa og Hild. Han sammenkaldte et Thing, der dømte Æsa til at drukne i en Myr, men han nøjedes med at sende hende hjem tilligemed hendes Medgift. Siden faldt Hjørleif paa et Vikingetog, efterladende af Egteskabet med Hild Sønnerne Hjørolf og Half, med Æser Sønnen Utrygg.
Hild giftede sig efter Hjørleifs Død med en Konge ved Navn Aasmund, der opfostrede Hjørolf og Half. Utrygg fulgte rimeligviis med sin Moder; en Æt paa Island nedstammede fra ham. Der fortælles at Hjørolf allerede vilde i Hærferd, da han var 13 Aar gammel[1], og tog hvad Skibe han kunde faa, smaa og store, nye og gamle, faa og hvilke som helst Folk, der tilbøde sig, frie eller Trælle, lige meget hvorledes de vare bevæbnede. Da han kom til at stride med Vikinger, stolede han paa sit Folketal, men hans Folk duede ikke, han led Nederlag, kom hjem med Skamme, og der blev intet videre af ham: derfor kaldte man enhver klodset og uvittig Ferd Hjørolfsferd. Half derimod var en langt anden Mand Han var nu 12 Aar gammel, men større og sterkere end de fleste andre; han udrustede sig ogsaa til at drage i Hærferd, men kun med et eneste, nyt og vel udrustet Skib og med udsøgte Folk. Hans Raadgiver var den attenaarige Stein, Søn af Alf gamle, en Jarl paa Hørdaland. De bestemte ak ingen skulde antages til denne Ferd, yngre end 18 Aar, ingen der ej kunde lette fra Jorden en stor Steen, der stod i Gaarden, ingen der klynkede eller gav sig, eller talte frygtsomme Ord, eller forandrede Miner for Saar. Blandt de optagne Kæmper var Hrok den svarte og Hrok den hvide, Steins Fættere, Sønner af Hersen Haamund den frøkne; der søgtes efter Kæmper i 11 Fylker, men man fandt kun 12. Disse tilligemed de ovennævnte, og nogle af
- ↑ I Halfs Saga Cap. 9 læses „8 Aar“, uagtet det dog heder at han var den ældste af Brødrene, og at Broderen Half Vaaren efter hans Hjemkomst om Høsten var 12 Aar gammel. I Haandskriftet er der saaledes fejlagtigt skrevet „viij“ istedetfor „xiij“.
