paa en vilkaarlig Maade forenet med Gudelærens om Dag, Delling, Sol og Mundilfare[1]. Tidsregningen bliver vanskeligere at bestemme. Da Hyndluljod omtaler Harald Hildetand og dennes Brodersøn Randver, synes saaledes Ottar at være samtidig med disse, eller maaskee med Randvers Søn Sigurd Ring; dette giver for Innstein og Half Tiden omkring 710–20, hvilket og passer dermed at Halfs Fader Hjørleif levede lidt senere end Vikar. Men at Hjørleif i saa Fald skulde kunne have haft en Ætling i 3die Led, der kunde drage til Island efter 875, bliver en Umulighed, naar man ej vil sætte hver Generation til over 60 Aar. Det er endog vanskeligt nok, med Hjørleifs Levetid omkring 690 at forlige Slægtrækken fra hans anden Søn Utrygg, hvorved Landnamsmanden Ulf skjalge bliver en Sønnesøns Søn af Utrygg[2], og dennes Levetid, efter sædvanlig Beregning, falder mellem 750 og 800. Vel kan man tænke sig hvert Slægtled 10 Aar længere, og saaledes faa Utryggs Fødsel og Hjørleifs Levetid op til 700, men en saadan Fremgangsmaade vilde stride imod, hvad Erfaring har viist at være det rette, nemlig ved omtrentlige Beregninger at sætte for hver Generation mellem 25 og 33 Aar. Vi nødes altsaa til her at antage et Slægtled bortfaldet. Endnu flere Led maa antages bortfaldne i den anden Række, der udgiver Landnamsmændene Geirmund og Haamund Heljarskind for Halfs Sønnesønner. Thi om Geirmund end, som det heder, var gammel, da han ej længe efter Hafrsfjordslaget drog til Island, falder dog hans Fødsel og Faderen Hjørs Levetid omkring 820, og følgelig Hjørs Faders Levetid omkring 790; saa silde kan Half umuligt have levet. Historien med Brage Skald synes saa uadskillelig knyttet til Brødrenes bekjendte Tilnavn, at man ej tør underkjende dens Troværdighed, især da det Vers, Brage ved denne Anledning kvad, maa have bidraget til at vedligeholde den i Erindringen; ikke at tale om, at Geirmund Heljarskind i Landnáma udtrykkeligt siges at have været den ypperste af alle Landnamsmændene[3], hvorfor det og er saameget rimeligere, at Beretningen om hans
- ↑ Fornaldar Sögur Nordrl. II. S. 7. Her staar i Svanr hinn rauði, faðir Sæfara, föður Ulfs, föður Álfs, föður þeirra Ingimundar Ole ok Eysteins. Men det er aabenbart, ved Sammenligning med Hyndluljod og Halfssaga, at her ikke skal læses Ingimundar og Eysteins, men Innsteins ok Útsteins. Dette er ikke det eneste Sted, hvor Fund. Nor. har en øjensynlig Fejl. Ovenfor er Fejlen Imalds og Eiriks, istedetfor Snjalls ak Hjalls, m. m. omtalt. En Fejl er det og, hvor Raums anden Søn i Slutningen af Cap. 1. kaldes Haukr, uagtet han dog i den specielle Opregnelse Cap. 2 kaldes Hauðr og sættes i Forbindelse med Hadeland.
- ↑ Denne Række lyder efter Landn. II, W saaledes: Utrygg – Ublaud – Høgne hvite – Ulf skjalge-, tidlig Landnamsmand, Oldefader til Thjodhild, Erik Rødes Hustru, altsaa fød omkring 840, hvilket efter sædvanlig Beregning giver for Utrygg Fødselsaaret 750.
- ↑ Landnáma II. 30: þat segja vítrir menn, at hann hafi göfgastr verit allra landnámsmanna á Íslandi; litt átti hann hér deilur við menn; hann kom heldr gamall út.
