Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/338

Denne siden er korrekturlest
310
Hake og Hagbard.

opholdt sig paa Møre, hvor Sølve Høgnesøns Æt ifølge Fundinn Noregs udtrykkelige Vidnesbyrd hørte hjemme. Flejn kan, hvis han var fød omkring 740, have opholdt sig hos Eystein imellem 770–790, og hos Kongerne paa Oplandene som Olding omkring 810. Det er saaledes altid en Mulighed for, at han kan have været den yngre Hjørs Farfader. Men det er ogsaa muligt, at han kun har været en yngre Søn af Hjør Halfssøn.

At der i begge Slægtrækker fra Hjørleif ere Led bortfaldne, maa saaledes være udenfor al Tvivl, og den sidste Række (til Geirmund og Haamund) oplyser endog selv om, hvad der har givet Anledning til Udeladelsen. Naar vi efter disse Undersøgelser skulle bestemme Slægtens Chronologi, eller Tiden, naar enhver af de omtalte Helte maatte antages at have været i sine bedste Aar, maatte det blive: Hjørleif 690–700; Half 700–720; Hjør Halfssøn og Sølve Høgnesøn 720–740; Flejn Hjørssøn 770–790; Hjør den yngre 810–830, Geirmund og Haamund Heljarskind 860-880.

13. Hake og Hagbard

Søkongen Hake, med hvis Datter Hagny Hjør Halfssøn var gift maa, hvad allerede det, der ovenfor om ham er anført, tilstrækkeligt viser, i Tidsrummet nærmest før Braavallaslaget have spillet en temmelig betydelig Rolle i Danmark og Sverige. Uheldigviis er kun lidet levnet os af hvad Fortidssagnene berettede om ham, og selv dette lidet er heel uklart og forvirret. Det samme kan ogsaa siges om hans foregivne Broder Hagbard, thi vistnok er Sagnet om hans og Signys trofaste Kjærlighed blevet mere bekjendt og udbredt end noget andet Oldsagn, men dette Sagn er, hvad der nedenfor vil blive viist, neppe historiskt, og det har i alle Fald saa ganske tildraget sig Opmerksomheden, at hans øvrige Bedrifter ere forglemte. Ifølge Fundinn Noregr vare, som vi have seet, Halfsrekkerne Innstein og Utstein Sønner af Gunnlad, og Hrok den svarte og Hrok den hvite Sønner af Haamund Hørdejarl; Gunnlad, Haamund og en tredie Broder, Hake, vare Børn af Berserken Hromund Rolfssøn, der udgives for en Sønnesøn af Hoddbrodd, Søn af Hød, efter hvilken Hadeland skal have faaet Navn. Halfs Saga veed intet af denne Herkomst, der ogsaa, hvad de øverste Led angaar, tydeligt nok viser sig at være opdigtet[1]; den veed kun at Gunnlad er en Syster af Hersen Haamund frøkne, og at denne er

  1. Sammenstillingen af Hød eller Had og Hadeland viser allerede at Personernes Navne ere dannede efter Landskabets; men den anden Sammenstilling af Hød og Hoddbrodd synes tillige at føre os op i den mythiske Kreds, forsaavidt den minder om Saxos Hotherus (Hød) Hoddbrodds Søn og Balders Banemand. Forskjellen er den, at Hød hos Sorø er Hoddbrods Søn, i Fund. N. hans Fader.