Fader Viking var Søn af en haalogalandsk Jarl, og efter mange Heltebedrifter sluttede Fostbroderskab med Kong Njørve paa Oplandene, hvor han nedsatte sig og blev hans Jarl. Mellem Vikings Sønner og Njørves Sønner opstod der et Uvenskab, der omsider blev til Dødsfjendskab; de dræbte hinanden indbyrdes, og tilsidst var der paa begge Sider ikke flere tilbage, end Vikings Søn Thorstein og Njørves Søn Jakul. Desuagtet vedligeholdt Viking og Njørve selv deres Venskab og Fostbroderskab urokkeligt til deres Død. Paa et af sine Tog traf Thorstein Bele, Konge i Sogn, en Ætling af Meite, Gors Søn. Ogsaa de kæmpede først med hinanden, men sluttede siden Venskab og Fostbroderskab. Thorstein egtede Beles Syster Ingebjørg, hvilken han havde reddet fra Fortryllelse, og fik med hende Gaarden Framnes, der laa ligeoverfor den Gaard paa Syrstrand i Sogn, hvor Bele boede. Thorstein og Bele sværmede meget om paa Vikingstog, fornemmelig i Østerveg. De kæmpede engang med den unge Angantyr, en Jarlesøn fra Gautland, som forsvarede sig saa tappert, at Thorstein tilsidst foreslog ham at træde ind i deres Fostbroderskab. Dette tog Angantyr imod, ledsagede dem paa et Tog i Vesterhavet, og hjalp dem at erobre Orknøerne, hvor Bele indsatte ham til Jarl, imod at han skulde svare en aarlig Skat.
Bele og Thorstein levede nu i Rolighed til deres Alderdom. Bele havde to Sønner, Helge og Halfdan, og Datteren Ingebjørg; Thorstein een Søn, ved Navn Fridthjof, der tilligemed Ingebjørg opfostredes hos en god Bonde i Sogn, ved Navn Hilding. Ingebjørg udmærkede sig saaledes ved sin Skjønhed, at hun kaldtes Ingebjørg hin fagre. Fridthjof blev ligeledes saa navnkundig ved sin Styrke og sine Idrætter, at man kaldte ham Fridthjof den frøkne; han eg Ingebjørg fattede snart Kjærlighed til hinanden. Tæt ved Beles Gaard laa Gaarden Balderhage, der havde sit Navn deraf, at der inden dens Hegn stod et stort Hov, i hvilket Balder fornemmelig dyrkedes: det hele Sted var fredhelligt, saaledes at man der ej maatte udgyde Blod eller begaa nogen vanhellig Handling; derfor kaldtes det Balderhage eller Balders Indhegning. Helge, Beles Søn, blev ogsaa tidlig en ivrig Blotmand eller Afgudsdyrker; han og hans Broder Halfdan vare ligesaa lidet yndede, som Fridthjof var vennesæl. Bele og Thorstein døde næsten paa samme Tid, og indskærpede hver for sig deres Sønner at holde Fred og Enighed indbyrdes. De bleve, efter deres eget paa Sottesengen udtalte Ønske, højlagte paa hver deres Side af Fjorden, for at de, som det heder, desto lettere kunde meddele hinanden, naar nogen Tidende var paafærde.
Beles Sønner tiltraadte Kongedømmet, og Fridthjof sin Fædrenearv. Han førte et saa pragtfuldt Huus, og blev saa anseet, at Brødrene snart bleve misundelige og fjendtligt stemte mod ham. De tog ham især ilde op,
