hans Søn Haakon Jarl, eller flygtede for hans Overmagt[1], ligesom ogsaa Grjotgard selv kaldes Haaleyge-Jarl; men desuagtet heder det, at han af en Berserk blev dræbt i Sølva (nu Selven) indenfor Agdenes, og at hans Gravhøj findes der[2]. Det fortælles ogsaa, at hans Søn Haakon Jarl kom fra „Yrje“ (d. e. Ørlandet) til Harald Haarfagre, da han allerførst underkastede sig ham[3].
Endelig fortælles der, at der paa Harald Haarfagres Tid var to Konger i Naumdølafylke, ved Navn Herlaug og Hrollaug, af hvilke den første ved Kongens Nærmelse lod sig levende højlægge, den anden derimod gik op paa den Høj, hvor Kongerne plejede at sidde, veltede sig fra Kongesædet ned i Jarlesædet, antog Jarlenavn, og underkastede sig Harald, der saaledes vandt baade Naumdal og Haalogaland[4].
Af disse Beretninger kunne vi slutte, at den haaleygske eller saakaldte semingske Æt har haft Herredømme baade paa Haalogaland, fornemmelig i Amd, i Naumdal, og i en Deel af Nordmøre, og at det var ved dens Medlemmers frivillige Underkastelse, at Harald Haarfagre kom i Besiddelse af Haalogaland og Naumdal. Hvad derimod den besynderlige Nedstigen fra Konge- til Jarle-Værdigheden angaar, da er det, efter hvad vi tidligere have udviklet om Kongedømmets Oprindelse, langt rimeligere, at Kongetitlen aldrig har været brugt i Haaleyge-Ætten, og at dens Medlemmer ligefra umindelige Tider have bibeholdt den gamle Jarletitel, hvorved deres Højbyrdighed betegnedes[5], men at dette i sildigere Aarhundreder, da Kongetitlen var saa almindelig, har forekommet dem besynderligt, der ej kunde rive sig løs fra den Forestilling at ogsaa de mægtige Lade-Jarlers Forfædre havde været Konger, og at paa den Maade hine Sagn opstode om hvorledes det gik til, at Kongenavnet ombyttedes med det ringere Jarlsnavn. Del er ikke usandsynligt, at disse Sagn fornemmelig ere blevne til under den Mægtige Jarl Haakon Sigurdssøn, der herskede over Størstedelen af Norge med kongelig Myndighed, og derfor vel ogsaa gjerne saa, at man kaldte ham en Kongeætling Da Haalogaland visselig var det af vore Forfædre allerførst besatte eller bebyggede, ikke erobrede Strøg, der tillige var længst bortfjernet fra den egentlige Skueplads for Søkongernes Virk-
- ↑ Landn. III. 14: „Thore Thussasprenge hed en Mand, fød i Amd paa Haalogaland; han blev uenig med Haakon Grjotgardssøn Jarl, og drog til Island“.
- ↑ Landn. I. 16, V. 7.
- ↑ Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 7. Opphaf ríkis Haralds konungs hárfagra Cap. 4.
- ↑ Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 8. Upphaf ríkis H. k. II. Cap. 6. Egils S. Cap. 3.
- ↑ Af Navnet „Hersir“ skulde man maaskee endog slutte, at Ættens ældste Medlemmer ikke engang have været Jarler, men kun fort Herse-Titel, og at Brand først hævede den til Jarleværdighed.
