Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/356

Denne siden er korrekturlest
328
Haalogalands ældste Forfatning.

somhed, ligger det og saa at sige i Sagens Natur, at de oprindelige, simplere Forhold der lettere vedligeholdt sig, og at følgelig Kongetitlen der vanskeligere kunde komme i Brug. Saameget er vist, at en Rettighed, Harald Haarfagre og hans Efterkommere tilegnede sig som et Regale, over hvilket de endog vaagede med mere end almindelig Strenghed, nemlig Handelen med Finnerne og Oppebærelsen af den Skat, disse maatte yde, før Harald Haarfagres Tid udøvedes af de haalogalandske Bønder eller Haulder selv. Haalogalændingen Ottar, der, øjensynligt førend Harald Haarfagres Erobring, beskrev sit Fædreland for den engelske Kong Alfred, gav ham følgende Underretning: „Deres (d. e. Haalogalændernes) Velstand grunder sig især paa den Afgift, Finnerne yde dem, den bestaar i Dyrehuder, Fuglefjær, Hvalsbeen, og Skibsreb af Hval- eller Sæl-Hud“[1]. Dette er aldeles den samme Skat, Kongerne senere lode oppebære, og som altsaa Indbyggerne af Haalogaland selv før den Tid have oppebaaret og deelt mellem sig. Haaleygjatals Sagn om Herse og hans frivillige Nedveltning fra Konge- til Jarledømmet er derfor vistnok det samme Sagn, som andensteds henføres til Kong Hrollaug, hvilken neppe kan have været omtalt i Haaleygjatal, der kun maa have holdt sig til den lige nedstigende Linje indtil Haakon. I og for sig er der vel intet usandsynligt i at Ætten paa Harald Haarfagres Tid kan have forgrenet sig, og at Haakon herskede paa Haalogaland og langs Kysten, medens Herlaug og Hrollaug herskede i det egentlige Naumdal, men end rimeligere er det at Herlaug og Hrollaug bortfalde med det til dem henførte Sagn, og at allene Haakon Grjotgardssøn fremstaar som Ættens Repræsentant, ved hvis Underkastelse Harald baade erhvervede Naumdal og Haalogaland[2]. Det er forresten heel rimeligt, at de af Jarlerne, der foretoge Søtog til sydligere Egne, her nævntes med Kongetitel[3], ligesom de øvrige Sø- og Hær-Konger, og at dette kan have givet Anledning til Sagnet om at Kongetitlen før Herses Tid skulde have været den sædvanlige i Ætten Grjotgard var, som vi ovenfor anførte, en Søn eller Sønnesøns Søn af den nordmørske Kong Grjotgards Sønnedatter Signy[4]. Det er saaledes yderst rimeligt, at han er opkaldt efter sin Tipoldefader. Det er endog meget rimeligt at Giftermaalet mellem Signy og Harald Naumdølejarl har givet Anledning til, at dennes Efterkommere erhvervede Besiddelser paa Nordmøre. Men merkeligt bliver det paa den anden Side, at Grjotgard

  1. Alfreds Orosius, udg. af Barrington, S. 23.
  2. Det maa ikke oversees, at Landnáma og Egils Saga udtrykkelig nævne en Thorkell Naumdølejarl som samtidig med Harald Haarfagre.
  3. F. Ex. de forhen omtalte Gudlaug og Gylaug, der herjede i de danske Farvande.
  4. Om den sandsynlige Forvexling af denne Signy med det bekjendte Hagbardssagns Signy Sigarsdatter er forhen talt, S. 311.