Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/357

Denne siden er korrekturlest
329
Nordmøre. Hrafnista-Ætten.

den ældres Sønnesøn Høgne boede paa Njardø (Nærø) nærved Vigten i Naumdølafylke, og at det forhen omtalte Sagn satte Sigars og Signys Hjem paa Engeløen[1]. Dette viser en fuldkommen Overgriben mellem de nordmørske og haalogalandske Fyrste-Ætters gjensidige Omraader. Og det rette Forhold har vel derfor ogsaa været, at hverken Jarle-Ætten paa Haalogaland eller Konge-Ætten paa Nordmøre har behersket de her nævnte Fylker, men kun haft udstrakte Besiddelser, hvorved de vistnok udøvede stor Indflydelse, men uden dog at kunne kaldes Fylkernes egentlige Herrer. Om hine ældre, med de haalogalandske Jarler beslægtede eller besvogrede Konger paa Nordmøre veed man ellers ikke stort mere end hvad de hed. Om Høgne i Njardø og hans Søn Sølve er der forhen talt. Det er ikke usandsynligt, at den Kong Hunthjof, der ved Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelse var Konge paa Nordmøre og havde Sønnen Sølve Klove[2], nedstammede fra dem.

Ved Siden af de her nævnte Konge- og Jarle-Ætter nævnes ogsaa en anden Høvdinge-Æt, der i tidligere Dage synes at have haft stor Magt og Anseelse, men hvis Historie er saaledes indhyllet i fabelagtige Sagn, at man har Vanskelighed for at paavise, hvad der er Digt, og hvad der er Sandhed. Denne Æt er den saakaldte Hrafnista-Æt, fra Gaarden Hrafnista, nu Ramsta paa en Halvø i Nærheden af Njardø. Som dens Stamfader nævnes en Ulf uarge, hvis Søn kaldtes Hallbjørn Halvtrold, en Benævnelse, der i ældre Tider tillagdes flere Haalogalændinger, enten fordi de besad en usædvanlig Styrke, eller fordi de maaskee paa mødrene Side nedstammede fra kvænsk Æt[3]. Hallbjørns Søn var Ketil Høng, dennes Søn Grim Loddenkind, og dennes Søn igjen Odd den vidforle, eller, som han ogsaa kaldes, Ørvar-Odd. Om alle disse tre Mænd har man udførlige, fabelagtige Sagaer, fornemmelig om Ørvar-Odd. Men da denne aldeles ikke nævnes i Landnamsbogens Slægtregistre, og da hans Bedrifter, om endog alt det Fabelagtige borttages, blive saa omfattende at han umuligt kunde undgaa at blive omtalt i Kongesagaerne, hvis han virkelig – hvad han som en Søn af Grim Loddenkind maatte – levede samtidigt med Harald Haarfagre: maa man nødvendigviis henføre ham til langt ældre Tider, til den fjerneste og meest fabelagtige Oldtid, og antage at han kun i senere Tider, paa en saare vilkaarlig Maade, er sat i Forbindelse med Grim Loddenkind[4]. Aldeles at benegte hans historiske Tilværelse vove vi ej, da han umiskjendeligt har været besungen i ældgamle Kvad, af hvilke der endnu er

  1. Se ovenfor S. 311, 315.
  2. Harald Haarf. Saga hos Snorre, Cap. 10. Egils S. Cap. 3.
  3. Egils S. Cap. 1. Omtrent det samme siger Egils S. Cap. 5 om Brynjolf, Ketil Høngs Svigersøn.
  4. Grims og Ørvarodds Sagaer lade denne være en Søn af Grim med en Lofthøna Haraldsdatter; herom veed Landnáma intet, men fortæller at Grim var gift med Helga, Aan Bogsveigers Datter (II. 26).