Thi det henføres af andre Forfattere til andre Egne. Den danske Esrom-Krønike henfører det, som vi (S. 247) have seet, til Danmark og til den svenske Konge Adils, der satte sin Hund Rakke til Konge over Danerne. Saxo fortæller det samme om en svensk Høvding ved Navn Gunnar, der satte en Hund til Konge over Nordmændene, som han havde overvundet[1]. Den i Midten af det 15de Aarhundrede sammenskrevne svenske Riimkrønike henfører det til Dans Broder Østen, Konge i Sverige; det beder at han gav Nordmændene sin Hund „Sverre“ til Konge[2]. Og endelig synes et gammelt norskt Sagn at have nævnt den føromtalte svenske Konge Eystein Belje, Ragnar Lodbroks Samtidige, som den, der gjorde Hunden Saur til Konge[3].
Sagnet i sig selv maa altsaa have været fælles for alle tre nordiske Hovednationer, men det synes tidligst at være blevet nationaliseret i Norge, og at have været henført til en Konge ved Navn Eystein, om hvis Hjemsted og Tidsalder man ej var paa det rene. Navnet Saurshaug maa have været en vægtig Bevæggrund til at henlægge Begivenheden paa Inderøen, især da det forresten synes utvivlsomt, at en Konge paa Oplandene af Navnet Eystein virkelig har gjort et Erobringstog, som det ovenfor nævnte, til Thrøndelagen. Denne Eystein synes nemlig, efter hvad der nedenfor skal nærmere omhandles, virkelig at være en historisk Figur, og at have levet omtrent i Begyndelsen af 8de Aarhundrede; og til hans Erobring af og Herredømme over Thrøndelagen knytter sig en bestemt Erindring om Jemtelands første Bebyggelse ved Ketil Jamte, Søn af Anund Jarl i Sparboen, der tilligemed mange andre flygtede for Eysteins Tyranni[4]. Alene Navnet Saurshaug i og for sig var, efter den hos os fra umindelige Tider herskende Maade at forklare Stedsnavnes Oprindelse paa, tilstrækkeligt til at fremmane en indbildt Kong Saur, medens det dog rettere udledes af saurr (d. e. Søle); kom nu hertil Erindringen om Eysteins Erobringstog, havde man fuldstændige Momenter til at kunne opstille det gamle Sagn om Eystein og hans Hund som et Lokalsagn for Inderøen. Det er forresten ej alene muligt, men endog i højeste Maade sandsynligt, at Eysteins Erobring, forsaavidt den bar fundet Sted, ogsaa, og fornemmelig, har omfattet de sydligere Dele af Thrøndelagen, der grændsede til hans eget Hjem. Aldeles uden Spor af den go-
