Sønner af Raum, nemlig Hød[1] for Hadeland, Hadding for Haddingjadal og Ring for Ringerike. Den første Æt føres siden ned til den af os ovenfor omtalte hørdelandske Jarleæt, til hvilken Innstein, Utstein, Haamund og Hrok hin svarte henhørte; en Green af den ledes ogsaa ned til den i Halfdan svartes Historie forekommende Hake Hada-Berserk. Haddings Efterkommere hede alle, paa een nær, ligeledes Hadding, og Ring faar til Søn den bekjendte, forhen omtalte, Halfdan gamle, hvorved man med eet kommer ud af den norske og i den fællesgermaniske Slægthistorie, men hvorved ogsaa Oplandenes gotiske Charakteer antydes. Derimod nævner det egentlige Fundinn Noregr saavelsom Landnáma en Halfdan gamle, der enten er forskjellig fra hiin, eller ved hvilken Fundinn Noregr har gjort sig skyldig i en Selvmodsigelse; den kalder ham nemlig en Sønnesøn af Gor, som hans Søn nævnes Ivar Oplændingejarl, og som dennes Søn igjen Eystein Glumra, hvis Søn Ragnvald Jarl paa Møre var en af Harald Haarfagres ivrigste Tilhængere og er merkelig som Stamfader til to mægtige Fyrsteflægter, de orknøske Jarlers, og de normanniske Hertugers. Om hine hans Forfædre veed man forresten intet uden Navnene.
I Slutningen af det 8de Aarhundrede og Begyndelsen af det 9de maa der etsteds paa Oplandene have levet en anseet Jarl ved Navn Nereid eller Nerid, bekjendt saavel for sin Viisdom som for sin Karrighed. Den fabelagtige Fortælling om Gautrek og Rolf veed meget at berette om ham. Den kalder ham Neri, gjør ham til en Søn af Kong Vikar, og lader ham være Jarl baade paa Thelemarken, Oplandene og i en Deel af Gautland, som dette Lands Konge, Gautrek den gavmilde, havde givet ham i Forlehning. Den fortæller at Nerid var saa forstandig, at hans Mage ej fandtes, og at alt lykkedes, hvori han gav sit Raad, men at han tillige var saa karrig og nidsk (sinkr), at han ej engang vilde modtage Gaver, af Frygt for at maatte give Gjengaver. Fortællingen drejer sig især om en vis Ref, hvilken Nerid tog sig af, og ved sine kloge Raad ej alene skaffede gode Gaver baade fra Gautrek, fra Kong Ella i England, og fra Rolf Krake i Danmark, men tilsidst endog fik gift med Gautreks Datter[2]. Sagnet om Ref og Gautrek maa have været temmelig gammelt og udbredt, thi ogsaa Saxo veed at fortælle om Gautrek, eller, som han kalder ham, Gøtrik (Götricus), berømt for sin Gavmildhed, og om en Ref (Refo) fra Thelemarken, der af Gautrek fik en kostbar Armring til Foræring[3]. Endelig
- ↑ Hvor denne Haud eller Hød første Gang omtales, kaldes han urigtigt Haukr.
- ↑ Gautreks Saga i Fornaldar Sögur Norðrlanda, 3die B. Cap. 9–11.
- ↑ Saxo, 8de B. S. 433, 434. Ref (Refo) kaldes her tilligemed hans Staldbroder Bjørn (Bero) Thylensis, hvilket neppe kan tages i anden Betydning end „fra Thelemarken“ (hinn þilski, af Þilskunni), især da det i Gautreks Saga udtrykkeligt heder at Neri herskede over Thelemarken. Det kan i saa Fald tjene til at oplyse, hvad Saxo forstaar ved Folk fra „det yderste Thyle“ i Harald Hildetands Hær, se ovenfor S. 271. Note 3.
