nævner ogsaa Ynglingasaga Gautrek den gavmilde som Farfader til Olaf Trætelgjas Moder, og som en Søn af den Gaut, efter hvilken Gautland skulde have faaet Navn [1]. Da Saxo intet veed at fortælle om Nerid, men derimod nævner en Kong Gaute[2] som den Høvding i Norge, hos hvilken Ref opholdt sig, og da derhos saavel Nerid selv, Vikars foregivne Søn, som den engelske Ella, bekjendt af Ragnars Lodbroks Historie, og den danske Rolf Krake lige ilde passe til at have været samtidige baade med Gautrek og med hinanden indbyrdes, er det temmelig klart, at Forfatteren af Gautreks Saga vilkaarligt har indført dem i Sagnet, som han bearbejdede og udsmykkede, og at ingen af dem, saaledes heller ikke Nerid, oprindelig har hørt dertil, ligesaa lidet som Nerid nogensinde har været Søn af Vikar. Landnáma indeholder desuden en bestemt Angivelse af Nerids Levetid. Den fortæller at Orm gamle, Søn af Eyvind Jarl, Søn af Armod Jarl, Søn af Nerid Jarl den gamle og nidske (sinki), var Landnamsmand, og at hans Fader Eyvind stred i Hafrsfjorden mod Harald Haarfagre[3]. Nerid maa saaledes have levet paa den af os ovenfor angivne Tid, i Slutningen af det 8de og Begyndelsen af det 9de Aarhundrede. Han maa have været en i Folkesagnet meget bekjendt Personlighed, siden han er bleven indført i Gautreks Saga ved Siden af andre bekjendte og charakteristiske Personligheder, Ella og Rolf Krake. Men hvad mere er, han maa have staaet i et nærmere og betydningsfuldere Forhold til Kongerne af Ynglinge-Ætten, end de nu forhaandenværende Kilder udtrykkeligt angive[4]. En Bearbejdelse af de norske Kongesagaer lade Ragna den fagre kort efter Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelse egge ham til at underlægge sig hele Norge ved det Spørgsmaal, om han, eller den alfheimske Konge Gandalfs Sønner skulde vorde Arvinger efter hans Frænde, Nerid den raadspake[5]. Og senere, da Dronning Aasta, Olaf den helliges Mo-
- ↑ Yngl. S. Cap. 38, jvfr. Hr. Hauk Erlendssøn om Oplændinge-Kongerne i Fornaldar Sögur Norðrlanda 2det B. S. 103.
- ↑ Eller „Gote“; han kalder ham nemlig Goto.
- ↑ Landnáma, V. 13.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 15.
- ↑ At Nerid Jarl isærdeleshed maa have hersket og haft hjemme i Thelemarken og paa Grenland, synes man at kunne slutte deraf, at Navnet „Nerid“ ingensteds har været eller er saa almindeligt, som der. Det skal være vanskeligt, om man nu finder det brugt i nogen anden Egn af Norge, end just i Bratsberg Amt, hvor man derimod ej saa sjælden støder paa det (udtalt Neri eller Niri), fornemmelig i de Dele, som forhen tilhørte Grenland. Efterseer man Navneregistret til 1ste B. af Diplomatarium Norvegicum, da vil man finde, at af de 13 Diplomer, hvori Navnet Nerid forekommer, bare de 11 til Skiens Syssel (Thelemarken og Grenland), og de tvende kun til det nærliggende Vestfold, hvortil disse Nerider let kunne tænkes indflyttede fra Nabosyslen. Ogsaa i 2det Bind forekommer idetmindste een Nerid fra Thelemarken. Alle disse „Nerider“ kan man paa en vis Maade betragte som middelbart opkaldte efter Nerid Jarl, og da Navnets Omraaade især omfatter den østlige Deel af Thelemarken tilligemed Grenland, bliver derved ogsaa Nerid Jarls Herredømmes Grændser nogenlunde bestemte, og rimeligviis har det været ved Arv fra ham, at Olaf Geirstadaalf fik Grenland (se næste Afsnit § 5).
