der og Kong Sigurd Syrs Hustru, ventede Besøg af sin Søn, opfordrede hun sin Mand til at vise sig som en Stormand, og som en der mere slægtede paa Harald Haarfagre end paa sin Morfader Rane Mjenof eller Nerid Jarl den gamle, hvor forstandige end disse kunde have været[1]. At Nerid den raadspake og Nerid den gamle, hvilken Sigurd ej maatte slægte paa, naar han skulde vise sig liberal, er den samme, som Nerid Jarl den raadsnilde, gamle og nidske, er iøjnefaldende; men Harald Haarfagre og de norske Konger af Ynglinge-Ætten maa da ogsaa paa en Maade have nedstammet fra ham, uagtet der ingensteds siges hvorledes. Ligefra Halfdan Hvitbein finder man nøjagtigt angivet, hvad enhver Ynglingekonges Hustru hed og hvorfra hun stammede, men nogen Datter af Nerid Jarl nævnes ej. Man skulde derfor næsten formode at denne Nedstammelse med Flid er bleven dulgt eller ladet ud af Betragtning, for at Konge-Ættens foregivne Slægtskab med Ragnar Lodbrok og Vølsungerne desto bedre kunde falde i Øjnene[2].
Efter saaledes at have gjennemgaaet de sparsomme Meddelelser, vore Oldskrifter indeholde om Oplandenes ældre Historie, kunne vi maaskee danne os en noget tydeligere Forestilling, end det hidtil var muligt, om den norrøne og den gautiske Folkeæts indbyrdes Forhold i disse Egne, og vove at opstille enkelte Formodninger om, hvorledes snart den ene, snart den anden havde Overhaand eller trængte frem, medens den anden trængtes tilbage. Det er allerede viist, hvorledes de norrøne Indvandrere, her nærmest Raumerne eller Alferne, efter al Rimelighed forefandt gautiske Stammer i de sydligere Egne, sandsynligviis lige op til Hedemarken, at de undertvang dem, oprettede Riger, Raumarike, Ringerike, maaskee og Ranrike, m. m., og udbredte sine Besiddelser lige ned til Søen. Det er ligeledes nævnt, at da Jornandes omtaler disse Riger, maa deres Oprettelse, følgelig hiin Undertvingelse af gautiske Stammer, have fundet Sted allerede før hans Tid, eller rettere for den Tid, fra hvilken de Efterretninger, han meddeler, kunne
