uden dog nogensinde at kunne bortrydde Virkningerne af den gautiske Indflydelse, der endnu den Dag i Dag ere iøjnefaldende.
Ogsaa Stedsnavnene selv bære Præg af, hvad vi her have fremsat. Endog i de ældste Levninger af det oldnorske Sprog forekommer aldrig noget Ord, der svarer til det gotiske skauns, det tydske schön, hvoraf igjen det danske skjøn. Og dog finde vi det som Benævnelse paa flere Hereder i det østlige Norge, nemlig Skaun (Rakkestad Prestegjeld) i Borgesyssel, Skaun paa Vestfold (Sandehered), Skaun paa Raumarike (Sørums Sogn), Skaun paa Hedemarken (Stange Prestegjeld); ja det findes ogsaa i det Throndhjemske, nemlig Skaun i Orkdœlafylki (Borgseskougen)[1], Skaun i Skeynafylki (Skougn), og Skaun i Sparbyggjafylki (Kvams Sogn ved Snaasenvandet). Man skulde næsten formode, at denne Benævnelse nærmest har tilhørt den gautiske Deel af Befolkningen, og at den maaskee især ved Eystein ildraades Erobringer er bleven forplantet til Thrøndelagen. Det især ved Sammensætninger benyttede Ord þorp, der i Gotisk betyder „Grundstykke“, men, som ovenfor (S. 116) viist, i Tydskland (under Formen Dorf) og i Danmark og Sydsverige (under Formen drup, rup, arp, torp) betegner „Landsby“, synes at være endnu mere egent for den gotiske Kulturkreds. Det forekommer hyppigst og har derfor vel ogsaa nærmest hjemme i Danmark, Nordtydskland og Sydsverige; med Angelsaxerne kom det over til England; vi kunne forfølge det som et ofte forekommende Stedsnavn endnu gjennem Gautland, i det nuværende Bohuslen og Smaalenene; i Oslo-Syssel og paa Raumarike bliver det allerede sjældnere; paa Hedemarken og i det gamle Hadafylke forekommer det, men meget sjælden ligesaa paa Vestfold; norden- eller vestenfor disse Landskaber ophører det aldeles. En Benævnelse, der nærmest synes at være udgaaet fra den særegne gautiske, ikke den fællesgotiske Nationalitet, og som derfor har udbredt sig videre i Norge end -þorp, er ruð eller rjóðr, der ogsaa findes hyppigt i Danmark (som „rød“), og i Sverige (som „ryd“, „rød“). Paa Østlandet i Norge er det maaskee det ved Stedsnavne meest brugelige Sammensætningsled. Der vrimler af Navne paa -rud i Bohuslen, Smaalenene, paa Raumarike, Hadeland, Land, Ringerike, selv det gamle Vestfold og Grenland; paa Hedemarken ere de allerede meget sjældnere, i Gudbrandsdalen findes der kun yderst faa og alene i den sydligste Deel; Valders har ligeledes kun faa, allerlængst mod Sydøst; i den sydøstlige Deel af Gauldalen i Trøndalagen findes nogle yderst faa, men forresten ere Navne paa rud saavelsom de paa thorp aldeles ukjendte nordenfjelds, det vil sige i alle Egne med ublandet norrøn Befolkning, saaledes og paa Island. Det var allerede
- ↑ Man har indtil de seneste Tider ved en urigtig Opfatning af Udtalen, skrevet Navnet „Skogn“ istedetfor „Skaun“ eller idetmindste „Skougn“.
