Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/385

Denne siden er korrekturlest
357
Ragnar Lodbrok.

Vælde grundede og ved friske Kræfter udvidede store nordiske Erobringsmonarchi og det deraf igjen dannede Danavælde eller de nyere nordiske Daners Rige var det herskende i Norden og det, som meest tildrog sig Udlandets Opmerksomhed, medens det ved Siden deraf opstaaede Sviavælde formedelst sin afsides Beliggenhed spillede en mindre iøjnefaldende Rolle, og det tredie nordiske Rige, Norges Rige eller Noregsvældet, kun efterhaanden og under stadig Kamp med Danevældet, tildeels endog ved at tilegne sig enkelte af dets Bestanddele, opnaaede at kunne træde i Rækken med de to andre, saa at endelig den sikkrede Christendom fandt tre uafhængige, sideordnede Riger oprettede i Norden.

Vikinge-Perioden omfatter endelig den Tid, i hvilken den nordiske Nationalitet, ligesom tidligere den syd- og mellem–germaniske, gjorde sig gjeldende i Europas øvrige Lande, tildeels endog gav disse og deres indre Forfatning et forandret Udseende, og lagde Grunden til den Tingenes Orden, af hvilken den saakaldte moderne Civilisation er udsprungen.

2. Ragnar Lodbrok.

Sigurd Ring, Sejerherre paa Braavoldene, var ved sin Død Overherre over det nuværende Danmark og Sverige, en stor Deel af det søndenfjeldske Norge, og en Deel af Øerne hiinsides Østersøen; men han lod, som vi have seet, de fleste Dele af sit Rige bestyre ved Underkonger, hvis Afhængighed af Overherren synes at have været meget løs. Det heder endog, som ovenanført, udtrykkeligt, at hans Rige begyndte at formindskes, da han blev gammel og tungfør, og at navnligt hans engelske Besiddelser løsrev sig. Vore Oldskrifter ere alle enige om at tillægge Sigurd Sønnen Ragnar Lodbrok, og at omtale ham som Sigurds Efterfølger og som en mægtig Konge, der deels herskede over det store Rige i Norden, deels selv og siden i Forbindelse med sine Sønner drev Vikingelivet i det store og saa at sige organiserede det. Men hvad der deels i norske, deels i danske Skrifter fortælles om Ragnar, er paa den ene Side heel mangelagtigt paa den anden Side saa forvirret og saa øjensynlig blandet med fabelagtige og uvedkommende Tilsætninger, at der kun bliver saare lidet tilbage, som man kan fæste Lid til og betragte som Bedrifter, virkelig udøvede af Ragnar selv. Det synes, som om man til Ragnar Lodbrok har henført Begivenheder, der hverken vedkom ham eller hans Levetid, at man har antaget andre Vikingehøvdinger af Navnet „Ragnar“ for ham selv, og alle saakaldte Lodbroks Sønner for hans Sønner[1]. Hertil kommer, at man tidligt begyndte at udfylde indenlandske Sagn med fremmede Beretninger.

Disse vide nemlig, som vi nedenfor nærmere ville faa at see, at for-

  1. Disse saakaldte Lodbroks Sønner ville blive nærmere omtalte nedenfor.