Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/386

Denne siden er korrekturlest
358
Ragnar Lodbrok.

tælle baade om en Ragnar, der i Aaret 845 trængte opad Seinen, herjede Paris og Omegn, og aftvang Kong Karl den skaldede en stor Pengesum, men døde efter sin Hjemkomst under de frygteligste Pinsler, og om en Lodbrok, hvis Søn Bjørn Jernside i Aaret 843 og 857 herjede Frankrige, og hvis øvrige Sønner mellem 866 og 878 voldsomt mishandlede England. Paalidelige Slægtregistre i vore egne Oldskrifter ere eenstemmige i at sætte Ragnar Lodbrok tre Generationer tidligere end Islands Opdagelse og første Bebyggelse mellem 870 og 880[1] At de fremmede Skribenters Ragnar og Lodbrok ej kunne være vore Oldskrifters Ragnar Lodbrok, bliver saaledes indlysende, medens paa den anden Side de saakaldte Lodbroks Sønner, der herjede England, gribe saa væsentligt ind i dette Lands Historie, og nævnes allerede saa kort efter deres Fremtræden, at de ligesaa lidet kunne være hiin Ragnars Sønner. Man maa altsaa antage enten at Benævnelsen Lodbroks Sønner har været brugt som et Stammenavn, der og kunde udstrække sig til Ragnars Sønnesønner og følgende Descendenter, eller og, hvad der er det rimeligste, at der to eller tre Generationer efter Ragnar enten i hans egen eller en dermed nøje forbunden Æt er fremstaaet en efter ham opkaldt „Lodbrok“, der ej førte Regjeringen eller beherskede noget Land i Norden, men hvis Sønner derimod udmerkede sig som de mægtigste og voldsomste Vikingehøvdinger, England havde seet. Men naar nu vore ældre Historikere efter Christendommens Indførelse gjorde Bekjendtskab med de franske og engelske Krøniker, og læste baade om Vikingen Ragnar der herjede Paris, og om Lodbroks Sønner, kan man ikke forundre sig over at de forvexlede den yngre Ragnar og den yngre Lodbrok med den ældre Ragnar Lodbrok. Allerede Are Frode kjendte, som vi have seet, de engelske Beretninger, og tog ikke i Betænkning at ansee de Lodbrok-Sønner der i Aaret 870 dræbte Kong Eadmund den hellige i Østangeln, for Ragnars egne Sønner[2]. Da nu ingen af de to norske Bearbejdelser, vi nu besidde af

  1. Nemlig a) Ragnar – Bjørn Jernside – Roald Rygg – Bjørn Byrdusmjør – Høfda-Thord, Landnamsmand i Begyndelsen af 10de Aarhundrede (Landn. III. 10). b) Ragnar H Sigurd Orm i Øje – Hardeknut – Gorm den Gamle, død henved 100 Aar gammel ved 935. Det maa derhos erindres, at engelske Kilder omtale en Søn af Hardeknut som voxen ved 882. c) Ragnar – Bjørn Jernside – Erik – Eimund – Erik Eimundssøn, lidt ældre end Harald Haarfagre. Man har endnu et Slægtregister (Landn. III. 1), der lader Landnamsmanden Audun Skøkul være en Sønnesøns Søn af Aaluf, Ragnar Lodbroks Datter, gift med en engelsk Jarl. Men da Audun var en af de sildigste Landnamsmænd (hans Sønnesøns Datter Dalla, Biskop Isleifs Hustru, døde henved 1090), kan Aaluf ikke have levet tidligere end omkring 860, og hendes Fader – hvad ogsaa hendes engelske Giftermaal antyder – bliver den yngre Lodbrok.
  2. Are lægger dette Aarstal til Grund for sin Chronologi, og paaberaaber sig Kong Eadmunds Saga, d. e. den engelske Legende om ham.