Ragnars Historie, er ældre end Are, har ogsaa Forvexlingen og Sammenblandingen indsneget sig i dem begge. Den ene af dem, kaldt Ragnar Lodbroks Saga, er egentlig en Fortsættelse af Vølsungasaga, og dvæler især med Forkjærlighed ved Ragnars Hustru Aslaugs foregivne Nedstammelse fra Sigurd Fafnersbane; den anden, skreven med Lagmanden Hr. Hauk Erlendssøns egen Haand, synes egentlig at være et Brudstykke af den samme større Saga om Harald Hildetand og hans Æt, i hvilken Ivar Vidfadmes Endeligt og Braavallaslaget beskrives[1]. Men ingen af disse Bearbejdelser er ældre end det 13de Aarhundrede, og de bære desuden mere Præget af at være kunstigt sammensatte, end de have den rette Saga-Form. Der gives ogsaa et gammelt, temmelig vidtløftigt Kvad, der fører den besynderlige Titel Krákumál, og som lægges Ragnar i Munden medens han lød sit Liv i Ormegaarden hos Kong Ella[2]. I dette Kvad opregnes mange Bedrifter, der ellers ikke andensteds omtales, baade i Østerveg og Vesterviking; men ikke at tale om, at Kvadets Ælde er heel tvivlsom, synes det ogsaa her, som om begge Lodbrokers Bedrifter ere blevne formede til et Heelt.
Den danske Skribent Saxo synes at have kjendt flere af de Beretninger, der ligge til Grund for Ragnars Saga, men han udsmykker tillige hans Historie med saa mange Bedrifter i Østen, ja endog imod Bjarmeland og Finnerne, at man nødvendigviis maa antage at han ogsaa har benyttet Æventyrsagaer, hvis Helt tilfældigviis hed Ragnar. Ogsaa han synes at gjøre begge Lodbroker til een, men han forøger Forvirringen end mere ved uheldige Forsøg paa at forene de frankiske Annalisters Beretninger om Kongerne i Sønderjylland med Ragnars Historie, i det han gjør Sigurd Ring til den samme som Sigfred, Godfreds Frænde, der faldt i et Slag Aar 812, foruden at han bringer Tidsregningen aldeles i Vilderede[3].
Det er, som vi ovenfor bemerkede, kun saare lidet, der med historisk Vished kan berettes om Ragnar Lodbrok. Han var, som vi have seet, en Søn, og som det synes, eneste Søn, af Sigurd Ring, og Arving til hans Besiddelser. Hans egentlige Hjem eller Hovedlandskab synes at have været Gautland; de øvrige Dele af Riget beherskedes ved Underkonger, af hvilke de vestfoldske allerede ere omtalte. Da det beder, at Riget i Sigurd Rings
- ↑ Alle de her anvendte Sagaer ere udgivne i Fornaldar Sögur Norðrlanda, 1ste Bind. Vølsungasaga og Ragnars Saga have i sin Charakteer meget, der smager af den i de norske Roman-Oversættelser i det 13de Aarhundrede brugelige Skrimaade. Hr. Hauk Erlendssøn synes at have kjendt Ragnars Saga.
- ↑ Kraakumaal har ofte været udgivet, senest i Fornaldar Sögur Norðrl. 1ste Deel.
- ↑ Efterat han nemlig (S. 439) har omtalt Godfrids eller Gotriks Strid med Karl den Store, og hans Efterfølger Hemmings Fredsslutning med Ludvig den Fromme, lader han dog senere Ragnar selv (S. 448) stride med Karl den Store.
