Halfdan mildes Søn og Efterfølger var Gudrød, eller, som han af de frankiske Annalister kaldes, Godfrid. Hans Moder var Lif, Datter af den ovenfor omtalte Dag, Konge paa Vestmare eller Kysten mellem Mar (Langesundsfjorden) og Agder; i Ynglingasaga nævnes som hans Besiddelser i Norge, foruden Vestfold, ogsaa Hedemarken, Thoten og Hadeland, foruden Vermeland i Sverige. Da vi derhos finde hans Søn og Sønnesønner i Besiddelse ej alene af den sydlige Deel af Vestfold med Skiringssal, men ogsaa af Vestmare, maa han have arvet begge Landskaber, det første efter sine fædrene, det sidste efter sine mødrene Frænder. Ved Giftermaal med Alfhild, Datter af Kong Alfarin fra Alfheime, fik han ogsaa Halvdelen (det vil sige den nordlige Deel) af Vingulmark; hans Rige i Norge strakte sig saaledes omtrent fra det nuværende Follo langs Christianiafjordens Kyst opad til Mjøsen og Randsfjorden og videre mod Syd til Rygjarbit. Men med Herredømmet over Skiringssal fulgte ogsaa Herredømmet over Riget i Sønderjylland, og det er isærdeleshed som Konge her, at Gudrød eller Godfrid har faaet egentlig historisk Navnkundighed. I de frankiske Annaler nævnes han allerførst ved Aaret 804, og optræder som Ven og Forsvarer af de Nordljuder eller nordalbingiske Saxere, der i 798 havde gjort Oprør mod Karl den store. Denne havde behandlet dem haardt, thi efter at have overvundet dem og gjentagne Gange herjet deres Land, lod han endelig om Sommeren 804 alle de Saxere, der opholdt sig hiinsides Elben eller i Vindland (Abotriternes Land), med Magt bortføre og fordele paa andre Kanter i sit Rige, overladende de Strækninger, de hidtil beboede, til Abotriterne, der under deres Fyrste Trasiko havde staaet hans Feltherrer bi[1]. Men til samme Tid kom Gudrød med sin Flaade og alt sit Rytteri til Sliesthorp (Slesvig); han har rimeligviis, ved Efterretningen om Karls voldsomme Foranstaltninger, i Hast begivet sig ned fra Vestfold. Han lovede i Førstningen at indfinde sig til en Sammenkomst med Karl, men udeblev, efter sine egne Mænds Raad. Kejseren ventede en Stund paa ham i Holdungstede ved Elben, og sendte Gesandter til ham for at forlange de
- ↑ St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 14. Xantenske Annaler, Pertz. II. p. 284. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 191. Regino’s Annaler, Pertz I. 563. Chron. Moissiac. Pertz. I. 307. II. p. 258.
