Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/425

Denne siden er korrekturlest
397
Olaf Geirstad-Alf.


Blandt de unavngivne Sønner af Gudrød, der tildeels regjerede sammen med deres Broder Erik den ældre, deels forjagedes fra hans Rige, maa ogsaa den ovenfor omtalte, i vore Sagaer bekjendte Olaf have været. Det er allerede ovenfor viist, at han af hele sit Fædrenerige i Norge kun havde beholdt Vestfold med Vestmare tilbage, og at han siden endog blev fordreven herfra af sine Frænder, Harald og Ragnfrid, og nødsaget til at opholde sig hos Sviarne. Da Gudrøds Sønner atter samlede Folk og forjoge Harald og Ragnfrid, har Olaf upaatvivleligt været med, thi det heder udtrykkeligt i Ynglingasaga at han var mægtig og en stor Hærmand, og dette var næsten den eneste Leilighed han havde til at erhverve Magt og lægge Krigerskhed for Dagen, eftersom han ellers skal have tilbragt sin Tid i Fred. Han maa ganske vist have været en af dem, der efter 817 bleve fordrevne fra Sønderjylland. Idetmindste hører man i de frankiske Annaler fra 827 af ikke mere om andre Gudrøds Sønner som Konger i Sønderjylland, end Erik. I dette Aar blev Olafs Besiddelser i Norge end mere beklippede. Thi hans yngste Broder Halfdan, der hidtil havde opholdt sig paa Agder, nøjede sig, da han var 18 Aar gammel (827) ikke med at faa Kongedømmet her, men begav sig ogsaa til Vestfold, og nødsagede Olaf til at dele med ham, saaledes at han selv fik den østlige eller nordlige Deel, medens Olaf kun beholdt den vestlige eller sydlige tilbage. Da Halfdan siden, som vi nedenfor ville see, underkastede sig baade Vingulmark og sit Fædrenerige paa Oplandene, og følgelig strax maa være optraadt som en mægtig og anseet Kriger, kan man neppe antage andet end at han ogsaa, hvis han havde villet, kunde have forjaget Olaf, og at denne, uagtet det ikke udtrykkeligt siges, kun af hans Godhed og mod at underkaste sig ham bar faaet Tilladelse til at beholde den sydligste Deel af Vestfold[1]. Aarsagen, hvorfor Olaf fik denne Deel, var vel især den, at han foruden sin Fædrenearv ogsaa havde erhvervet Grenland, og at han helst ønskede den Deel af Vestfold, der laa Grenland nærmest[2].

Olaf havde sin Bolig paa Geirstad i Skiringssal. Han beskrives som en stor og smuk Mand, der synes at have været meget yndet af sine Undergivne. Der fortælles at han engang drømte, at en stor, sort og fæl Oxe

  1. I Flatøbogens Beretning om Halfdan Svarte (Fornm. S. X. S. 169) staar der udtrykkeligt, at Halfdan „gav sin Broder Olaf Vestfold“.
  2. At det maa have været ved Arv fra Nerid Jarl at Olaf og Halfdan erhvervede Grenland, have vi ovenfor (S. 343) allerede antydet. Enten maa nu Olaf selv have været gift med en Datter af ham, eller, hvad der er end rimeligere, har Gudrød Vejdekonge været gift med en Datter af ham efter sin første Hustrus Død. Det heder i en egen Beretning om Olaf i Flatøbogen (Fornm. Søgur X. S. 209), at han herskede over to Fylker, Upsa og Vestmare; men dette er kun en Misforstaaelse af Ordet ofsa (mægtigt) i Thjodolfs Vers (Yngl. S. Cap. 54).