Navn Haarek Gand at gaa med hundrede Mænd over Mjøsen til Hadeland for at hente Ragnhild, Sigurd Hjorts Datter, Haarek magede det saaledes, at han og hans Mænd kom over Vandet til Hakes Gaard i Otten. De omringede og satte Ild paa den Bygning, hvor Huuskarlene laa, men brøde Hakes Sove-Skemme op, toge baade Ragnhild, Guthorm og alt det Gods, som var der, bort med sig, satte dem i en tjeldet Vogn, og kjørte tilbage med dem over Isen. Hake stod op, klædte sig, og gik efter dem en Stund, indtil han kom til Vandet; der styrtede han sig paa sit Sverd, og endte saaledes sine Dage. Han blev højlagt paa samme Sted. Men Halfdan, der fra den anden Side af Vandet saa Vognen komme, lod strax Bygdens fornemste Mænd indbyde til Gjestebud, og holdt samme Dag Bryllup med Ragnhild[1]. Den første Deel af denne Fortælling indeholder flere umulige Kombinationer. Det store Slag, hvortil her sigtes, i hvilket Sigurd og Gudrød skulle være faldne, er det bekjendte Slag, Kejser Arnulf leverede Nordmændene ved Löwen 891, i hvilket der virkelig faldt to nordmanniske Konger ved Navn Sigfrid og Godfrid[2]. Disse have vore senere Sagamænd trods al Tidsregning antaget for de samme, som Sigurd Orm i Øje og Gudrød, Helge hvasses Broder. Men Adam af Bremen fortæller, at en Helge (Heiligo) efter dette Slag herskede over Danerne[3]. Denne Helge maatte altsaa blive Helge hvasse. Og naar hans Søn Sigurd var fød efter 891, da var der heller intet urimeligt i, at han kunde være gift med en Syster af Thore Danmarksbot, der døde efter 930. Men at Halfdan, fød 809, og hvis Søn Harald Haarfagre døde som en højtbedaget Mand henved 934, skulde kunne være gift med Thyres Systerdatter, er en Umulighed. Mindre usandsynligt er det, hvad der fortælles om Helge hvasses Giftermaal, thi som en Sønnesøn af Gudrød Eysteinssøn bliver han Nærsøskendebarn til Gudrød Vejdekonge og kan saaledes meget vel have været gift med en Datter af Sigurd Orm i Øje. Det synes heller ikke at kunne betvivles, at der virkelig har været en Konge paa Ringerike, ved Navn Sigurd Hjort, Søn af Helge hvasse, der udførte mange Bedrifter, og om
- ↑ Snorre, Halfdan Svartes Saga Cap. 5. Hr. Hauk Erlendssøn, om Ragnars Sønner. Cap. 5. Flatøbogen, om Halfdan Svarte, Cap. 2. Hvis man her ikke ved „Hadeland“ skal forstaa det til Hadafylke hørende Thoten, da blive Sagnets Angivelser, at Ragnhild førtes fra Hadeland over Mjøsen til Hedemarken, ubegribelige. Men da vi ellers ikke finde Halfdan i synderlig fast Besiddelse af Hedemarken, skulde man snarest tro at Sagnet i sin ældste Form har henlagt Halfdans Opholdssted, da denne Begivenhed foregik, til Hadeland, og ladet ham spejde over Randsfjorden. Ordet „Vogn“ istf. „Slæde“ er ogsaa mistænkeligt.
- ↑ Fulda-Annalerne, hos Pertz, Monum. hist. Germ. I. p. 408. Adam Brem. I. 49.
- ↑ Adam. Brem. I. 50.
