hvilken man havde en vidtløftig Saga[1]. Det er heller ikke usandsynligt, at denne Saga har tillagt ham en Datter, der først røvedes af Hake, siden af Halfdan. Det er endog rimeligt, at Halfdan har giftet sig med hende, og med hende erhvervet Ringerike og Kongsgaarden Stein, hvor hans Hoved siden blev højlagt. Men hvad der desuagtet gjør denne Kombination mistænkelig, er den øjensynlige Forkjærlighed, hvormed de senere Konger af Harald Haarfagres Æt gjennem dette Giftermaal udledede deres Herkomst fra Ragnar, og videre gjennem Aslaug fra Sigurd Fafnersbane. Da vi finde, at der, trods denne Forkjærlighed hvormed Kongerne og deres Venner holdt paa Nedstammelsen fra Ragnar, dog i Landet selv har kunnet vedligeholde sig en anden, beskednere Beretning, der aldeles afskærer Tanken om Slægtskab med Ragnar og Sigurd, og da der, hvis dette Slægtskab virkelig forholdt sig rigtigt, ej kan øjnes nogen Anledning til at et Sagn, der opstillede et langt andet Slægtskab, kunde opkomme, medens det derimod meget let kan forstaaes, at Kongerne, endog af politiske Grunde, kunne have søgt at bringe et Sagn, der tillagde dem en mere glimrende Herkomst, end de virkelig kunde gjøre Fordring paa, i Omløb; da vi tillige see et lignende Exempel paa at fordølge en mindre anseelig Herkomst i den Taushed, hvormed de fleste Sagaskrivere forbigaa Kongernes Nedstammelse fra Nerid Jarl: saa ligger den Slutning temmelig nær, at den hele Slægtrække fra Sigurd Fafnersbane gjennem Aslaug til Sigurd Orm i Øje, og videre gjennem Aslaug den yngre til Sigurd Hjort, Ragnhild og Harald Haarfagre, er en eneste kunstig Kombination, udtænkt af en norsk Hof-Genealogist, som derved har villet skaffe sine Herrer ej alene en glimrende Herkomst, men ogsaa Arvefordringer paa en Deel af det ragnarske Rige ved Siden af Kongerne i Danmark og Sverige. Der er endog meget, som taler for at antage dette Kunststykke istandbragt paa Island[2].
Halfdans og Helgas, eller efter den anden Beretning, Ragnhilds Søn, var den senere saa navnkundige Harald Haarfagre. Han blev, fortælles der, tidlig stor af Vext og smuk af Udvortes, en Idrætsmand, saare forstandig, og meget vennesæl, baade formedelst sin Skjønhed og sin Venlighed
- ↑ Snorres Ord: „der er en lang Saga om ham“, og den Begivenhed af hans Liv, der i Korthed berøres, at han, tolv Aar gammel, dræbte Berserken Hildebrand, vise med Bestemthed, at hans Bedrifter virkelig have været forevigede i en Saga; men om denne Saga havde et historisk Grundlag, eller kun var en af de sædvanlige opdigtede Æventyrsagaer, er det nu naturligviis ikke muligt at komme paa Spor efter.
- ↑ Hvad der især synes at vidne herom, er de allerede overfor paapegede geographiske Usandsynligheder, deels og den Maade, hvorpaa Iissarten beskrives; der tales nemlig, som i Fridthjofs Saga, ikke om en Slæde, men om en Vogn. Og dertil bærer den hele Sammensætning Præg af Læsning i de frankiske Krøniker, maaskee og i Mag. Adams Verk.
