da Faderen døde og han optraadte som den, der vilde underlægge sig hele Norge. Da man nu af de frankiske Annaler med Vished veed at hans Fader Gudrød eller Godfrid døde 810, og vore egne Sagaer fortælle at Halfdan da var aarsgammel, falder hans Fødsel ved 809, og han maa ved sin Død have været henved femti Aar gammel.
Halfdan var, som det heder, saa vennesæl og aarsæl, at Efterretningen om hans Død bedrøvede alle hans Undersaatter, og at de fornemste Mænd fra ethvert Fylke i hans Rige fordrede at hans Lig skulde begraves hos dem, fordi de troede at det vilde bringe Folket Velsignelse og gode Aaringer. Man enedes tilsidst om at dele det i fire Dele, og lade hver af dem begrave i sit forskjellige Landskab. Hovedet blev højlagt i Skiringssal paa Vestfold, Indvoldene paa Thengilsstad paa Hadeland, Kroppen paa Stein paa Ringerike; en Deel synes ogsaa at være bleven begraven paa Hedemarken[1]. Alle de over disse Dele oprejste Høje kaldte man Halfdanshøje, og man blotede dem i lang Tid. Halfdan blev altsaa, ligesom hans Broder Olaf Geirstad-Alf, efter sin Død tilbedt som sit Riges Landvætte.
Af den hele Fortælling om Halfdan faar man det Indtryk, at hans Afhængighedsforhold til Overkongerne, om det forresten har været anerkjendt, i alle Fald maa have været meget løst. Men disse Overkonger maa, hvad vi allerede have paaviist, i denne Tid have været Sviakongerne, ikke Danekongerne. Olafs og Halfdans Levetid falder især sammen med Hardeknuts aabenbart lidet anseede og omfattende Regjering; det var først hans Søn Gorm og dennes Søn Harald forbeholdt at oprette Daneriget i dets egentlige Vælde. Derimod see vi i al denne Tid Sviakongerne i den nærmeste Forbindelse med den vestfoldske Kongeæt, ej alene i Norge, men ogsaa i Sønderjylland. Gudrøds Sønner, fordrevne fra Vestfold af Harald og Ragnfrid, søge Hjelp hos Sviarne; Kong Halfdans Merkesmand Herjulf Hornbrjot flygtede til Sviakongen Anund; denne Anund tog selv, fordreven fra Riget, sin Tilflugt til Kong Erik i Sønderjylland (840); og siden finde
- ↑ Beretningerne ere lidt afvigende. Snorre (Halfd. Sv. S. Cap. 9) siger at Liget blev flyttet til Ringerike for at begraves der, men at der indfandt sig Mænd fra Vestfold, Raumarike og Hedemarken, for at faa det med sig; at det derfor blev deelt i fire Dele, men at Hovedet blev lagt ved Stein paa Ringerike. De øvrige Dele maa altsaa efter det forudskikkede være blevne højlagte paa Vestfold (rimeligviis i Skiringssal), Raumarike og Hedemarken. Flatøbogens Beretn. om Halfd. Svarte Cap. 7 stemmer hermed, kun med Undtagelse af at istf. Hedemarken sættes Vingulmark. Fagrskinna, som ovenfor er fulgt, siger ej i hvor mange Dele Liget blev deelt, men nævner kun Thengilsstad, Stein og Skiringssal, og lader de enkelte Stykker fordeles som oven anført. Derved komme to Stykker (Indvoldene og Kroppen) paa Hadafylke. Det maa dog ellers bemerkes, at der maa ansees noget tvivlsomt, hvorvidt Hedemarken og Raumarike virkelig løde under Halfdan ved dennes Død.
