Rige ej kjendte noget til dem førend mod Slutningen af det 8de Aarhundrede, forekommer i den frisiske Missionær og første Biskop i Münster St. Ljudgers Levnetsbeskrivelse, forfattet af hans anden Eftermand, før 849. Da St. Ljudger, fortælles der, opholdt sig paa et Sted kaldet Wirdun (nærved Delfzyl), hvor han paa sin Fædrenegaard byggede sig en Kirke, havde han en ængstende Drøm, hvilken han fortalte sin Syster Herburg saaledes: „Jeg drømte at jeg faa ligesom en Sol flygte over Havet fra Norden af, fulgt af de sæleste Skyer; den foer os forbi, formørkedes, og kunde ikke længer sees i det Fjerne, medens de mørke Skyer lagde sig ud over alle disse Kystegne. Men efter lang Tids Forløb kom Solen tilbage, mindre og blegere end førhen, og jog Mørket hiinsides Havet. Idet han sagde disse Ord, græd han. Hans Syster, som saa det, græd ogsaa og spurgte, hvad Drømmen skulde betyde. Han svarede: fra Nordmændene vil der komme haarde Forfølgelser, truende Krige og store Ødelæggelser, saa at disse herlige Kystegne ville komme til at henligge saa godt som ubeboelige. Dog skal med Herrens Bistand Kirken faa Fred igjen, og de Ulykker, Nordmændene have tilføjet disse Egne, skulle hjemsøges paa Nordmændene selv. Da Systeren bedrøvet udtalte Ønsket om at Herren vilde værdiges at kalde hende hørt fra denne Verden, førend disse Ulykker skulde komme, sagde han: saa heldigt er det ej, thi du vil opleve denne Nød, jeg derimod vil ej komme til at see den. Og, lægger den gamle Forfatter til, denne Spaadom gik i Opfyldelse. Thi i al den Tid, denne Herrens Tjener var i de Levendes Tal, var der overalt herlig Fred, saa at Ingen troede at disse Egne vilde kunne lide nogen Overlast af Nordmændene; men efter hans Død (809) have vi næsten hvert Aar maattet døje utallige Onder af dem“. Dette Vidnesbyrd er merkeligt, thi man kan næsten sige at det hidrører fra et Øjevidne. Gudrøds Tog 809 sættes umiskjendeligt som det første til Frisland[1].
Forfatteren kan maaskee tage Fejl i de nærmere Tidsbestemmelser, men hans Udsagn, at man endnu paa Ljudgers Tid intet ondt ventede sig af Nordmændene, viser tydeligt, at de først henimod Slutningen af det 8de Aarhundrede kunne have begyndt deres Plyndretog.
Det er allerede ovenfor (S. 281, 360) berørt, at Nordmændenes første Tog til England fandt Sted under den wessexiske Kong Beorhtrics Regjering omtrent ved 787. Den ældste Beretning derom, findes i de angelsaxiske Annaler, der i det hele Tidsrum indtil Englands Erobring af Nordmannerne danner Grundlaget for senere engelske Krønikeskriveres Verker. Men da den Deel af disse Annaler, der er bleven til ved sukcessive, med de omhandlede Begivenheder selv samtidige Optegnelser, først begynder med Aaret 891[2], og hvad der ligger forud, er samlet og ført ned til dette
