Guds Hjelp gaa til ham, og ivrigt søge at udrette, hvad vi formaa, enten med Hensyn til de af Hedningerne i Fangenskab bortslæbte Drenge, eller angaaende andre nødvendige Foranstaltninger“. Han tilskrev ligeledes den senere i Aaret 794 af sine egne Undersaatter dræbte northumberlandske Konge Ædhelred om samme Sag; i et tredie Brev advarede han Munkene i Wearmouth om “at forbedre sine Sæder og gjøre Bod; thi, siger han, fra Norden komme Ulykkerne; den flygtige nordiske Røver har herjet vor Øs Landskaber. Her have vi saaledes en samtidig Mands, vi kunde næsten sige et Øjenvidnes Udsagn[1].
Vi kunne forfølge dette Tog ogsaa gjennem de irske Annalisters Beretninger. I Aaret 793, heder det i de ulsterske Annaler, herjede Hedningerne alle Britanniens Øer; det følgende Aar (efter andre Krøniker i Aaret 795), ødelagde de den lille Ø Nachrin strax nordenfor Irland; de herjede ligeledes Holm Patrick, og opbrændte endelig de hellige Bygninger paa Øen Icolmkill 797[2]. Deres Herjetog maa have strakt sig lige til Shetlandsøerne og Færøerne. Man har nemlig endnu et geographisk Skrift, forfattet i Aaret 825 af en irsk Munk, ved Navn Dicuil, hvor der siges, at nogle irske Gejstlige for tredive Aar tilbage, altsaa i Aaret 795, havde fortalt ham, at de fra 1ste Februar til 1ste August havde opholdt sig paa Øen Thule, hvilken han efter deres Beretninger beskriver saaledes at vi i den ganske gjenkjende det af Nordmændene senere opdagede Island. Han vedbliver dernæst: der er ogsaa en talrig Øgruppe i det nordlige britanniske Hav, der med gunstig Vind kan naaes ved to Dages og Nætters Sejlads fra de nordlige britanniske Øer; derforuden er der en anden Øgruppe, bestaaende af smaa, ved trange Sund adskilte Øer, paa hvilke der i henved hundrede Aar boede Eremiter, som fra vort Fædreland Skotland (d. e. Irland) vare dragne derhen; men ligesom disse Øer fra Verdens Skabelse indtil da stedse havde ligget øde, saaledes ere de nu, for de nordmanniske Røveres Skyld, forladte af hine Eneboere, men de vrimle af utallige Faar og af en overordentlig Mængde Søfugle[3]. I den førstnævnte Gruppe gjenkjende vi Shetlands-Øerne, i den sidstnævnte Færøerne; og disse maa saaledes allerede før 823 være blevne saa eftertrykkeligt gjestede af Nordmændene at de irske Eneboere ej længer kunde have sit blivende Sted der. Dette Udsagn af Dicuil er ogsaa af Vigtighed som et samtidigt og derfor uomstødeligt Vid-
- ↑ William af Malmesbury de gestis pont. Angl., Saviles Udg. S. 275. Ogsaa i en gammel Biographi af St. Cuthbert (Colgans udg. p. 686) heder det at Hedningernes første Herjetog fandt Sted 793.
- ↑ Tidsregningen er noget uvis; de ulsterske Annaler henføre Icolmkills Plyndring til 801, nogle endog til 806.
- ↑ Dicuilus, udg. af Letronne, p. 38, 39.
