nesbyrd baade om at de Vikinger, der herjede i disse Egne, kaldtes Nordmænd, og at disse Nordmænd ej viste sig her førend ved hans Levetid, eller omkring Aar 800.
Det er altsaa bævet over enhver Tvivl, at Nordmændenes første større Herjetog til de britiske Øer fandt Sted i Aarene 794–797, og at de da strakte sig ej alene til Northumberland, men ogsaa til Irland, Syderøerne og maaskee til Orknøerne, Shetlandsøerne og Færøerne. I de nærmeste Aaringer derefter hører man ej om nogen nye Tog til England, og kun om enkelte, der desuden synes at have været af mindre Betydenhed, til Irland, men derimod om en heel Mængde til Frisland og Saxland. At flere af disse Herjetog til Frisland og Saxland rimeligviis stode i Forbindelse med Fejderne mellem Sønderjylland og Franker-Riget, er allerede ovenfor nævnt. Gudrød gjorde Begyndelsen ved sit store Tog til Frisland, og naar vi sidenefter ej høre om noget lignende Tog, førend i 820, da hine 13 Skibe, efter forgjæves at have gjort Landgang i Flandern og ved Seinemundingen, endelig landede og herjede i Aquitanien, da er Aarsagen rimeligviis de indre Stridigheder, der fandt Sted mellem Medlemmerne af den vestfoldske Kongefamilie i de første Aar efter Gudrøds Død. Disse 13 Skibe tilhørte, som oven anført, efter al Rimelighed de to i Aaret 819 fordrevne Sønner af Gudrød. I Aquitanien plyndrede de Øen Bouin, og vendte rigt belæssede med Bytte tilbage[1]. Det var dog paa denne Kant især Klosteret Noirmoutier paa Øen Her, som hjemsøgtes; det opbrændtes af Nordmændene i Aaret 830[2], og Kejseren maatte tage Øen under sin særskilte Beskyttelse[3]. I 833 viste Nordmændene sig atter her, men bleve slagne af Grev Rainald af Herbauge i et langvarigt og blodigt Slag, hvori 484 af dem tilsatte Livet[4].
De frankiske Monarcher havde paa denne Tid begyndt at tage Nordmænd i deres Tjeneste og give dem Forleninger for at forsvare Kysterne mod deres Landsmænd. At de tillige antoge Christendommen, synes at have været en Betingelse, der fulgte af sig selv. Allerede i Aaret 807 omtales en Nordmannahøvding, Halfdan, der med en stor Skare underkastede sig
