Denne siden er korrekturlest
430
Vikingetog.
ges, der i den ovenfor meddeelte Beretning henføres til Aaret 841[1]. Fortællingen om Nordmændenes Bedrifter i Loiren og Seinen 843 og 845, og isærdeleshed om deres Tog til Italien og Sydfrankrige 859 og 860 maa, som man tydeligt kan see, have levet i Folkesagnet. Om Lunas Indtagelse var der endog Sagn i Italien[2]. Endog i Norden maa et dunkelt Sagn have vedligeholdt sig derom, thi hvor meget end den Beretning, Ragnar Lodbroks Saga meddeler om Togene til Wiflisburg og Luna kan være forvansket ved fremmede, nyere Tilsætninger, saa
- ↑ En af de vigtigste Omstændigheder ved den i Chron. Turonense (se ovenf. 227) meddeelte Beretning om Hastings Tog til Tours og Amboise, er at den hellige St. Martins Legeme blev bragt op paa Muren for at skræmme de Danske bort, og at Byens Borgere derpaa flygtede bort med det til Auxerre, hvor det bevaredes en Tidlang. Denne Begivenhed henføres her til Kejser Hlothars 1ste Aar, altsaa 841. Men i et, som det synes, langt ældre Krønikebrudstykke, kaldt Gesta Dominornm Ambaziensium, meddeelt hos Duchêne, S. 24, henføres den samme Begivenhed, og med udtrykkelig Navngivelse af Hasting, her kaldt Hvasten, til Tiden efter Karl den skaldedes Død 877. Heller ikke veed den paalidelige Prudentius af Troyes noget at fortælle om Indtagelsen af Tours ved det store Tog til Nantes 843. Det er altsaa tydeligt, at alt hvad der nævnes derom, Hasting iberegnet, tilhører Tiden efter 877, eller mellem 877 og 882, da Hasting traadte i Kong Ludvig den tredies Tjeneste. Endog den ovennævnte Monachus Floriacensis, der fortæller at Hasting (Alstagnus) sædvanligviis kaldtes Gurmund og beretter om hans Tog til Luna, lader Angrebet paa Tours skee i Karl den enfoldiges Dage, og nævner Rollo d. e. Gange-Rolf, som Hovedmanden. Dette viser tillige at dette Brudstykke ej kan anføres som nogen Autoritet for Hastings Navn.
- ↑ En Notits derom findes i et Krønikebrudstykke paaberaabt i Muratoris Antiquit. ital. I. p. 25: Lunæ civitas in Italia a Normannis dolo capta. Dette Brudstykke er dog maaskee laant fra frankiske Annalister. Derimod meddeler Leandro Alberti i sin Descrizzione di tutta Italia (Bologna 1550) et eget Sagn om Lunas Indtagelse, der ligner Fortællingen om Romeo og Julie. Fyrsten af Luna og Kejserens unge Hustru fattede Kjærlighed til hinanden; hun anstillede sig død og blev begraven, men undslap derved til sin Elsker; Kejseren hevnede sig ved at ødelægge Luna.
