dem i sine egne Kvad og Fortællinger. Og virkelig begynder ogsaa Navnet Lodbrok først fra denne Tid af at vise sig hos de nordmanniske Chronister. Det er saaledes at antage, at disses Bjørn Jernside er laant fra den nordiske Sagnkreds om Lodbrok og hans Sønner[1]. Men forsaavidt de yngre Lodbrokssønner virkelig vare Hovedanførerne paa Toget til Italien, er det ikke usandsynligt, at en af dem kan have hedt Bjørn, paa Grund af den almindelige Skik, at opkalde Forfædre[2]. En samtidig Chronist nævner desuden en Berno Nortmannus, der i Aaret 855 sejlede op ad Seinen med en stor Flaade, forenede sig med nogle andre, tidligere ankomne Vikinger, anførte af en Sigtrygg, og strejfede med dem heelt op til Perche i Champagne. Karl den skaldede slog ham, heder det, i et stort Slag, og Sigtrygg forlod ogsaa i det følgende Aar Seinen, men Bjørn byggede sig en Borg paa en Ø i Seinen (rimeligviis har han kastet sig ind i Borgen ved Oissel) hvor Karl forgjæves belejrede ham. Ved et Forlig i Verberie skal han have traadt i Karls Tjeneste (858), dog henføres hiin Belejring af hans Borg til 859. Underkastelsen har saaledes neppe været oprigtig. Den nysnævnte Sigtrygg havde allerede i 852 tilligemed Gudrød været oppe i Seinen, og overvintret der til 853. Da var det at Gudrød modtog et Stykke Land til Forlening; Sigtrygg drog til Loiren, hvor han var med at herje Nantes (853), men blev saaret. Siden vendte han tilbage til Seinen, satte sig fast ved Pitres, og forenede sig endelig med Bjørn[3].
Ved Angrebet paa Paris i Aaret 845 var ifølge samtidige Beretninger en vis Ragnar Nordmændenes Anfører. Han plyndrede Byen og Klosteret St. Germain, og lod sig først mod en Betaling af 7000 Pund Sølv bevæge til at drage bort. Men hans Folk skulle, som det berettes, paa Hjemvejen være blevne slagne med Blindhed og Afsindighed, saa at en Mængde
- ↑ Det nys omtalte Sted i Nornagests Saga viser, at Bjørn Jernside har været anseet i Norden som Hovedmanden ved Toget til Viflisborg og Luna.
- ↑ Det er endog sandsynligt, at han kan have fort Tilnavnet „Jernside“, da endogsaa Tilnavne oftere gjentages. Men han var naturligviis ikke, som de nordmanniske Forfattere sige, Søn af den danske Konge. Hvad forresten Toget til Luna angaar, da have nogle troet at Luna er bleven forvexlet med Pisa, der ifølge den paalidelige Prudentius i Aaret 860 virkelig blev herjet. Men Sagnet knytter sig saa bestemt til Luna, det nævnes endog i den islandske Abbed Nikolas’s Rejseberetning (Werlauffs Symbolæ ad geogr. med. ævi) og Prudentius siger selv at Pisa „og andre Stæder bleve herjede“.
- ↑ Chron. Fontanell. hos Pertz. II. 230. Sigtrygg kaldes her Sidroc. Det er ikke usandsynligt, at han af senere nordiske Historikere har været forvexlet med en Sigfrid, der senere nævnes i Forbindelse med Godfrid, og baade Sidroc og og Sigfrid med Sigurd Orm i Øje. Sidroc er maaskee den samme som den Sigtrygg, der i 852 kom til Irland og erhvervede Waterford.
