Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/501

Denne siden er korrekturlest
473
Nordmøre og Raumsdal betvungne.

samlede Folk og Skibe, for i Fællesskab at møde ham. Om Vaaren sejlede Harald ud fra Throndhjem med sin Flaade, de forbundne Konger droge ham imøde, og stødte sammen med ham ved Øen Solskel[1] paa Nordmøre, hvor baade Hunthjof og Nøkkve efter et heftigt Slag faldt, men Sølve Klove undkom, og Harald underkastede sig nu baade Nordmøre og Raumsdal. Han skal temmelig længe have opholdt sig der om Sommeren, for at ordne Fylkernes indre Anliggender og sikkre sig Indbyggernes Troskab. Den mægtigste af de Mænd, der ved denne Lejlighed traadte i Haralds Tjeneste, og som blev en af hans troeste Tilhængere og fornemste Støtter, var Ragnvald, Søn af Eystein Glumra og Sønnesøn af Ivar Jarl paa Oplandene. Harald forlenede ham med begge Fylker, Nordmøre og Raumsdal og gav ham Skibe og Stridsmænd for at værne disse Landskaber mod Ufred. Han er almindeligviis bleven bekjendt under Navnet Ragnvald Mørejarl, da han sidenefter ogsaa fik Søndmøre at bestyre. Men allermeest navnkundig er han bleven som Stamfader for Jarlerne paa Orknø og Hertugerne i Normandi. Man kaldte ham ogsaa den raadsnilde eller den mægtige; og, heder det, Folk sige at begge Navne vare sande[2].

Harald tilbragte denne Vinter i Throndhjem, for at udruste sig til et Erobringstog mod Søndmøre. I dette Fylke herskede en Konge ved Navn Arnvid, der efter al Sandsynlighed nedstammede fra den ovenfor (S.332) omtalte Arnvid Berserkebane, og som tillige var en Frænde af den fra Slaget ved Solskel undkomne Sølve Klove. Sølve havde den hele Vinter ligget ude paa Krigsskibe og foruroliget Nordmøre, saa at altsaa Ragnvald vistnok har haft fuldt op at bestille med at forsvare sig mod ham. Han havde ogsaa stundom opholdt sig hos sin Frænde Kong Arnvid, hvilken han paa det ivrigste opmuntrede til at gjøre Harald alvorlig Modstand, istedetfor fejgt at underkaste sig. Han begav sig ogsaa til Audbjørn, Kongen i Firdafylke[3], og formanede ham til at gjøre fælles Sag med Arnvid, for at de med forenet Styrke kunde byde Harald Spidsen. „Vi have“, sagde han, „nu intet andet Valg, end tilsammen at rejse os mod Harald, thi kun da blive vi saa mandsterke, at vi kunne gjøre os Haab om at sejre; ellers er der intet andet for end at underkaste os og blive Haralds Trælle, skjønt vi dog ere af lige saa høj Byrd og føre samme Navn, som han; min Fader vilde heller falde i Striden som Konge, end følge Naumdølekongens

  1. Solskel-Øen er en lille Ø strax nordenfor den saakaldte Stabben, og søndenfor Ædø. Man maa næsten formode, at Hunthjof alene har raadet for den sydvestlige Deel af Nordmøre, siden Haakon Jarl efter al Rimelighed herskede i Egnen paa begge Sider af Agdenes.
  2. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 10. Flatøbogen (Upphaf ríkis &c.) Cap. 6. Egils Saga Cap. 3.
  3. Se ovenfor S. 332.