tause (þegjandi), Ragnvalds Søn, og gav ham sin Datter Aaluf Aarbot til Egte[1]. Halfdan var imidlertid dragen med tre Langskibe over til Orknø, for at overfalde Sønnen, ligesom han havde overfaldt Faderen, og Kongen, som saaledes ei kunde faa ham i sin Magt, skal have lyst ham landflygtig over hele Riget[2]. Det lykkedes virkelig Halfdan at komme saa uforvarende paa Torv-Einar, at denne maatte søge sin Frelse ved en skyndsom Flugt over til Skotland, medens Halfdan gjorde sig til Konge over Øerne. Men endnu samme Aars Høst kom Einar tilbage ligesaa uventet; det kom til et Slag mellem ham og Halfdan, sandsynligviis mellem Sandø og Rinansø; Halfdan blev overvunden og nødt til at løbe overbord og svømme i Land til Rinansø, hvor man ikke strax ledte efter ham, da det allerede begyndte at blive mørkt. Men om Morgenen efter, da det lysnede, og man begyndte at lede efter de Flygtende, sagde den skarpsynede Einar: „jeg veed ikke hvad det er jeg seer der ude paa Rinansø, en Mand eller en Fugl; stundom hæver det sig op, stundom lægger det sig ned“. De roede over til Øen, for at see hvad det var, og fandt Halfdan, som de toge til Fange, og som Einar dræbte paa den grusomme Maade, der allerede ovenfor (S. 451) er omtalt, nemlig, som det heder, ved at riste en Ørn paa hans Ryg, det vil sige, skære Ribbenene fra Rygraden og drage Lungen ud, idet han gav ham til Odin for at faa Sejr, og kvad et Vers, hvori han jublede over, at han for sin Deel havde hevnet sin Fader[3]. Uagtet Kong Harald havde misbilliget sine Sønners Færd, ja endog erklæret Halfdan landflygtig, saa fordrede dog de Tiders Anskuelser, at han maatte hevne hans Død. Hans Sønner vare desuden saa forbittrede derover, og raabte saa ivrigt paa Hevn, at han tilsidst ikke længer kunde undgaa at gjøre et Tog mod Einar, uagtet han skal have søgt at faa det udhalet. Harald kom til Orknø, og Einar flygtede over til Katanes, men der aabnedes Underhandlinger mellem dem, og endelig kom det til et Forlig, hvorved det overlodes til Kongen at bestemme
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 30. Flatøbogen (Olaf Tryggvessøns Saga i Skaalh. Udg. S. 219). Det er ej usandsynligt, at Tilnavnet þegjandi, som tillægges Thore, kun hidrører fra et Vers af Torv-Einar, hvori denne siger, at han, istedetfor at hevne Faderen, sidder taus ved Mjødkarret hjemme paa Møre.
- ↑ Flatøbogen l. c. S. 219.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 31. Flatøbogen (l. c. S. 219, 220). Fagrskinna Cap. 210. I det Vers, der lægges Einar i Munden, siger han, at han for sin „Fjerdedeel“ har hevnet sin Fader, ligesom han i hiint før omtalte Vers med etslags Spot yttrer, at hverken Rolf eller Rollaug forsøge at hevne Faderens Død, og at Thore Jarl endog sidder hjemme paa Møre ved Mjødkarret. Da Versene synes at være authentiske, maa man heraf slutte, at der paa denne Tid kun levede fire Sønner efter Ragnvald, nemlig Rolf, Thore, Rollaug og Einar.
