Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/568

Denne siden er korrekturlest
540
Harald Haarfagre.

ligste Tidspunkt, hvortil man kan henføre hans Rejse, ved 890. De, som kom efter denne Tid, maa have fundet de fleste af Kyststrækningerne optagne, og derfor seet sig nødte til at ty til de indre Egne, naar de ikke vilde kjøbe eller kunde tiltrodse sig Land af de tidligere bosatte. Det var under disse Omstændigheder, at man enedes om at lade Kong Harald afgive hiin Bestemmelse med Hensyn til Besiddelsestagelse af Land, som førhen er nævnt. Det kunde vistnok behøves, da allerede flere senere ankomne, stridbare Nybyggere havde grebet til den Udvej, ved Trusel om Holmgang at tiltvinge sig den Landstrækning de ønskede, af den tidligere Besidder. Det fortælles saaledes om en Reidar Ufeigssøn, der ej vilde kaste sine Andvegessuler ud, men derimod paakaldte Thor, for at erfare, hvor han skulde bosætte sig, at han landede i Skagafjorden og vilde udæske Sæmund den syderøiske til Tvekamp om hans Land, men lod sig dog overtale til at afstaa derfra, da Erik i Goddale forestillede ham hvor galt det vilde see ud, om Folk sloges, saalænge de vare saa faa i Landet[1]. Men en anden, ved Navn Isulf, der kom til Sydøstkanten af Landet, tiltrodsede sig virkelig paa den Maade en betydelig Strækning af den tidligere Landnamsmand Vilbald, Sønnesøn af den irske Kong Cerbhal[2]. Og disse ere ikke de eneste Tilfælde af dette Slags, der omtales[3].

Blandt dem, der, uagtet de kom temmelig seent til Island, dog endnu fik Land temmelig nær ved Kysten paa Sydsiden, vare de mægtige Gaulværinger Flose, hans Systersøn Loft, og Haastein, Atle Jarls Søn. Flose var en Søn af den forhen nævnte mægtige Herse paa Fjale, nemlig Thorbjørn Ormarssøn, med Tilnavn den gaulværske, Forstander for Templet paa Gaule. Flose dræbte tre af Kong Haralds Sysselmænd eller Skatteindkrævere, og maatte derfor drage til Island, hvor han tog Land paa Sønderlandet østenfor Rangaa; dette havde han dog neppe saa let faaet, hvis han ikke havde egtet en Datterdatter af en ældre Landnamsmand, Ketil den eenhændte, som forhen havde nedsat sig her. Floses Systersøn Loft, Sønnesøns Søn af den oftere omtalte Vemund gamle, Bjørn Bunas Svoger, fulgte enten med Flose, eller kom kort efter til Island; han tog Land paa den hidtil uoptagne Deel vestenfor Thjorsaa, sandsynligviis efter Ingulfs eller hans Søns Anviisning, da Loft nemlig var en Søstersøn af Ingulfs Hustru Hallveig. Begge uddeelte siden Landstrækninger til andre Frænder og Venner, saaledes Flose til Thorstein Aasgrimssøn fra Thelemarken, Thororm Thromøboers Banemand, sædvanligviis kaldet Thorstein Tjaldstød-

  1. Landn. III. 7.
  2. Landn. IV. 11.
  3. Landnáma II. 6, 13.