Morfader Bjartmar[1]. Endnu senere kom den af Haakon Jarl forfulgte Vebjørn Sygnakappe eller Sygnatrauste med sine Brødre Vestein, Vedorm, Vemund, Vegest, Vedørn og Systeren Vedis[2] til den nordvestligste Kant af Landet, ved Horn, hvor Vebjørn, efterat have blotet, sagde, at han kunde skjønne, at Jarlen samme Dag blotede til deres Undergang. De lede ogsaa Skibbrud ved Klipperne der i Nærheden, men kom dog med Nød og neppe op ved en Klev, der siden efter dem har faaet Navnet Sygne-Kleven. Geirmund Heljarskinds Træl, Atle, som bestyrede en af sin Herres Gaarde i Nærheden, indbød dem alle til sig og beholdt dem hos sig om Vinteren; da Vaaren kom, og de skulde drage bort, tillod han dem ikke at betale noget for Opholdet, da Geirmund, som han sagde, ikke manglede Mad. Geirmund spurgte siden Atle, hvorledes han havde turdet vove at indbyde saa mange Mænd paa hans Kost. Atle svarede, at man stedse, saa længe Island var beboet, vilde omtale med Beundring, hvor storsindet Geirmund maatte være, naar hans Træl vovede at gjøre saadant uden hans Tilladelse. Dette Svar behagede Geirmund saa godt, at han gav Atle Friheden, og den Gaard, han bestyrede. Vebjørn tog sidenefter Land i Nærheden; hans Broder Vestein nedsatte sig længer vestligt, i den efter Søndmøringen Dyre opkaldte Dyrefjord. Vestein egtede en Datter af Bjartmar Aanssøn. Vebjørn selv blev sidenefter dræbt paa Thorsnesthinget, formedelst et af ham begaaet Drab paa hans egen Svoger[3].
En af de meest formaaende Familier paa Øens Østkyst nedstammede fra en Mand, der havde kjøbt sig Besiddelser, og ikke var Landnamsmand. Det var Thorstein hvite, Søn af Ølve Osvaldssøn fra Almdal. Allerede denne havde villet drage til Island, fordi han var bleven uenig med Haakon Jarl, men han døde paa Yrje førend han kunde komme afsted. Sønnen kom til Island efter Landnamstiden, og tilkjøbte sig noget Land af Eyvind Vaapne i Vaapnafjorden; siden erhvervede han et stort Stokke Land af Eyvinds Brodersøn, og boede nu her i 60 Aar. Hans Sønnesøn var den mægtige og stridbare Brodd-Helge, der paa sin Tid, omtrent mod Enden af det 10de Aarhundrede, var den meest anseede Mand paa disse Kanter;[4].
Men om det end saaledes lykkedes enkelte af de senere Ankomne at erhverve Magt og Anseelse, saa var det dog fornemmelig de først bosatte Æt-
- ↑ Landn. II. 26.
- ↑ De havde alle „Ve“ (ɔ: Helligdom) foran deres Navn, fordi Faderen Geir var en ivrig Blotmand. Han kaldtes derfor ogsaa Vegeir. Han blev dræbt af en Gunnulf gamle, Søn af Thorbjørn Thjote fra Sogn, der ligeledes drog til Island, Landn. III. 11.
- ↑ Landn. II. 29, 26.
- ↑ Landn. IV. 1. Vápnfirdinga Saga S. 1. Thorstein hvites Thaatt.