En af de mægtigste Mænd i Firdafylke var den oftere omtalte Thore Herse, Søn af Jarlen Roald Arinbjørnssøn. Han var Skallagrims Fostbroder og beslægtet med Grim Herse og Ingjald den tryggve paa Agder Hos Thore opfostredes Erik, Kong Haralds og Dronning Ragnhilds Søn, og der opstod et fortroligt Venskab mellem Erik og Thores Søn Arinbjørn. Thore havde en smuk Syster, Thora, med Tilnavn Hladhaand. Hun var engang paa et Gjestebud, hvor blandt de mange Indbudne ogsaa Bjørn, Søn af den mægtige Herse Brynjulf Bjørnssøn paa Aurland i Sogn, var tilstede. Bjørn fattede Kjærlighed til hende og forlangte hende til Egte, men uagtet han baade var af høj Byrd, og tillige selv havde erhvervet sig megen Anseelse ved sine Rejser, deels som Viking, deels som Handelsmand, gav hendes Broder Thore Herse ham dog Afslag. Bjørn besluttede nu at bortføre hende. Endnu samme Høst kom han med en fuldt udrustet Skude og ledsaget af bevæbnede Mænd til Thores Gaard, paa en Tid da denne ikke var hjemme, og tog Thora med sig, dog, som det lader til, neppe mod hendes eget Ønske. Han bragte hende hjem til Aurland, og vilde holde Bryllup med hende om Vinteren, men hans Fader Brynjulf, der længe havde været en god Ven af Thore, misbilligede hans Færd og vilde paa ingen Maade tillade ham at egte Pigen uden hendes Broders Samtykke. Han sagde, at hun indtil videre kunde forblive der og nyde samme Behandling, som om hun var hans egen Datter, men sendte imidlertid Bud til Thore, for at tilbyde ham Forlig og Erstatning for hvad Bjørn havde forbrudt sig. Thore lod hilse tilbage, at hun først og fremst, førend der kunde være nogen Tale om Forlig, maatte sendes hjem igjen; men dette søgte Bjørn paa alle Maader at hindre, og han udrettede saa meget, at hun blev paa Aurland Vinteren over. Den følgende Vaar spurgte Brynjulf ham, hvad han agtede at tage sig til om Sommeren. Bjørn svarede, at han helst ønskede at forlade Landet, og bad sin Fader om Langskib og Mænd, for at drage i Viking. Men Brynjulf sagde, at han paa ingen Maade vovede at betro et saa uroligt Hoved, som ham, Langskibe og Stridsmænd; han bød ham derimod et Kjøbmandsskib og Varer, for at gjøre en Handelsrejse til Dublin, og da Bjørn intet andet Valg havde, maatte han bekvemme sig til at modtage dette Tilbud. Skibet blev gjort sejlklart; det gik langsomt dermed, men endelig kom dog alt istand. Bjørn skulde allerede sejle afsted med gunstig Vind. Da gik han selv tolvte i Baaden, og roede ind til Aurland, hvor han, uden at hans Fader eller dennes Mænd fik Øje
<ref follow="p605">Cap. 46. Kristni Saga Cap. 10. Vigaglunts Saga Cap. 4, 5, afviger i sin Beretning herfra, ved at lade Vigfus, Vigaglums Morfader, være en Søn af Sigurd, og først denne en Søn af Vikinge-Kaare; den lader Vikinge-Kaare tillige være en Søn af Eymund eller Eyvind Askaspilder, Søn af en Thore.>
