Efter Toget mod Halfdan svarte høres der ej mere om Krigsbedrifter eller andre større Foretagender, udførte af Kong Harald selv. Det synes som om han ganske har levet for sin Magelighed, overladende alle Regjeringssysler til sine Sønner, og fornemmelig til Erik, der fremdeles opholdt sig enten ved hans Hof eller i hans Nærhed, og som i de faa Beretninger, man har om Begivenheder fra denne Periode af Kong Haralds Regjeringstid, optræder aldeles som selvstændig Fyrste. Disse Beretninger dreje sig udelukkende om Kongens og Dronning Gunnhilds Forhold til den kveldulfske, endog efter Udflytningen fra Norge mægtige, Familie. Det er ovenfor berettet, hvorledes Skallagrims Søn Thorolf havde fulgt med Bjørn Brynjulfssøn fra Island, havde vundet Eriks Yndest ved at forære ham den smukke Karfe, og siden ledsaget ham paa Bjarmelandstoget. Thorolf var Skallagrims ældste Søn, fød efter at flere af hans tidligere Børn vare døde. Han var smuk og af et indtagende Væsen, og slægtede i det Hele taget sin Farbroder Thorolf Kveldulfssøn paa, efter hvilken han ogsaa var opkaldt. Det var derfor ikke at undres over, at han lettelig vandt den unge Eriks Hengivenhed. Dronning Gunnhild skal have gjort meget af ham. Men han havde en flere Aar yngre Broder, ved Navn Egil, der i enhver Henseende var forskjellig fra ham. Egil var nemlig allerede i Opvæxten styg, sortsmusket, kæmpestor og kæmpesterk, derhos var han ordhvas, slem at komme til Rette med, og af et haardt Sind; til Skaldskab røbede han tidligt et stort Anlæg. Allerede i sit fjerde Aar digtede han gode Vers, hvorved han vandt Manges Beundring og Venskab. Da han i sit syvende Aar kom til kort i en Leg med en ti Aars Dreng, dræbte han denne i sin Vrede, og hans Moder Bera sagde dertil kun, at der vist vilde blive en Viking af ham, og at man maatte see til at skaffe ham Hærskibe, naar han var kommen til den Alder. Da Egil var 12 Aar gammel, hændte det i en Leg, hvori han selv og en af hans Venner skulde prøve Styrke med Skallagrim, at denne i sin Heftighed slog Egils Ven saa voldsomt til Jorden, at han døde, og nær havde gjort det samme ved Egil selv, hvis ikke en af Tjenestekvinderne, Egils forrige Amme, havde bebrejdet ham derfor saa eftertrykkeligt, at han slap Egil, men vendte hele sin Vrede mod hende, som heller ikke kom derfra med Livet. For at tage Hevn herover dræbte Egil endnu samme Aften Faderens øverste Verksbestyrer. Skallagrim sagde intet dertil, men der hengik en lang Tid, i hvilken Fader og Søn ej talte til hinanden. Imidlertid kom Thorolf hjem efter en lang Fraværelse. Han medbragte en prægtig med Guld og Selv beslagen Øxe som en Gave fra Kong Erik til Skallagrim. Denne tog kjærligt mod sin Søn, men Øxen
