uden længere nede, at det bebyggede Land i den østlige eller sydlige Deel af Norge er 30 til 60 Mile bredt, hvorved han saaledes ogsaa regner Oplandene med; men han skildrer dog Fjeldstrækningen, eller overhoved det udyrkede Land, som bredere og af større Udstrækning, end i vore Dage. Derfor vare Indbyggerne ogsaa mere afhængige af Søen med Hensyn til deres Ernæring. Men det var afhængigt af Enhvers Stand og Stilling, paa hvad Maade han benyttede Søen og de Hjelpekilder, den frembød. Medens Fiskeriet og lignende Sysler overlodes til de mere Underordnede, og til Trællene, søgte Norges højbyrdige Ynglinge at vinde Rigdomme, Erfaring og Anseelse ved Handelsrejser og Vikingetog.
Vikingetogene fortsattes ogsaa under Haralds hele Regjeringstid og næsten et heelt Aarhundrede derefter ej alene i ligesaa stor Udstrækning, som forhen, men i meget større, forsaavidt de Bevægelser, der paa denne Tid fandt Sted overalt i Norden, bragte et større Antal af nordiske Krigere til at forlade deres Fædreland og søge Lykken paa andre Kanter, ligesom de nu ogsaa ordnede sig i større Masser efter de tre Hovedafdelinger, Nordmænd, Daner eller Sviar; de indlode sig paa større og mere omfattende Erobringsforetagender, og tilvejebragte overhoved en nærmere Forbindelse mellem Nord- og Mellem-Europa, end der tidligere havde fundet Sted. Paa den Tid, da Harald var beskjeftiget med sine Erobringstog gjenoplivede Ragnar Lodbroks virkelige eller foregivne Ætlinger Dane-Vældet, først udenfor Norden, siden i Norden selv, og vi ville i det Følgende see, hvorledes det i en forholdsviis kort Tid stadigt tiltog, indtil det endelig var nær ved at strække sig over hele Norden: da det pludselig, ved et tilfældigt Sammenstød af Omstændigheder, ophørte, og en fuldkommen Ligevegt mellem Nordens trende Hovedriger indtraadte.
Lodbroks-Sønnernes Tog til England var saa vældigt, og i sine Følger af saadan Betydenhed baade for England og Norden, at Erindringen derom ikke let paa noget af Stederne kunde forsvinde; men i samme Mon, som dette Tog indprægede sig sterkere i Nationernes Erindring end de foregaaende og mange af de efterfølgende, i samme Mon beskjeftigede det ogsaa Indbildningskraften sterkere og frembragte forskjellige tildeels fabelagtige Sagn, saavel om dets Anledning, som angaaende dets enkelte Omstændigheder. Her ligger det i Sagens Natur, at da Christendommen paa denne Tid allerede for over to hundrede Aar siden havde været indført i England, og med den boglig Lærdom og skriftlig Virksomhed, kunde de danske Vikingers Bedrifter i Landet selv strax med tilstrækkelig Paalidelighed og Nøjagtighed blive optegnede og forevigede, saa at Sagnet her egentlig kun havde friere Spillerum med Hensyn
