Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/650

Denne siden er korrekturlest
622
Vikingetog.


De ældste og paalideligste engelske Efterretninger berette kun i al Korthed: I Aaret 866, i hvilket Ædhered, Ædhelbrihts Broder, fulgte denne i Regjeringen over Wessex, kom der en stor, hedensk Hær til England, og tog Vintersæde i Østangeln, hvor den snart skaffede sig Heste. I det følgende Aar drog den over Humbermundingen ind i Northumberland og besatte York. Imidlertid havde der været stor Uenighed mellem Folket indbyrdes i Northumberland, saa at de endog havde afsat deres Konge Osbriht, og valgt sig en anden, ved Navn Ælle, der ingen Fødselsret havde til Riget. Men seent ud paa Aaret, da Hedningerne nærmede sig, forenede den fælles Fare begge Medbejlere; de droge tilsammen mod Hedningerne, der ved deres Nærmelse tyede ind i York, som nu blev belejret af begge Konger. Disse nedbrøde Murene og stormede Byen, men Nøden drev nu Hedningerne til et saa heftigt Forsvar, at Lykken vendte sig, og begge Konger bleve nedsablede med en Mængde af deres Mænd. De overblevne sluttede Fred med Hedningerne, som det følgende Aar droge ind i Middel-Angeln og toge Vinterkvarteer i Nottingham, hvor en vestsaxisk Hær under Kong Ædhered og hans Broder Alfred, hvilke Burhred, Middel-Anglernes Konge, havde anmodet om Hjelp, standsede deres videre Fremgang, uden dog at kunne tilføje dem nogen Skade i den sterkt befæstede By. Efter at have sluttet Fred med Middel-Anglerne, droge Hedningerne nu tilbage til York, hvor de sad et Aar. Men det følgende Aar (870) rede de over Middelangeln ind i Østangeln, og toge Vinterkvarteer i Theodford[1]. Endnu samme Vinter angreb Kong Eadmund dem, men de sejrede, dræbte Kongen, og droge herjende gjennem det hele Land (nemlig Østangeln), ødelæggende alle de Klostre, de kom nær. Hovedmændene for Kong Eadmunds Drab vare Ingvar (Ivar) og Ubbe. Paa samme Tid kom de til Klosteret Medeshamstede (Petersborough), hvilket de brændte og nedbrød, dræbte Abbeden, Munkene og alle dem, som de fandt der, og gjorde det forhen saa blomstrende Kloster saa godt som til Intet[2].

Disse Efterretninger have sildigere Forfattere benyttet og tildeels udvidet, uden at man just kan stole paa Tillæggenes Paalidelighed. Dog har man en heraf uafhængig, og, som det lader, paa authentiske Kilder grundet nærmere Beretning, angaaende hiin Ødelæggelse af Klostrene Croyland og Medeshamstede, om hvis Paalidelighed i det Hele taget der neppe kan være nogen Tvivl[3], og som giver flere interessante Oplysninger om enkelte nærmere

  1. Thetford, paa Grændsen af Norfolk og Suffolk.
  2. De angels. Annaler; Mon. hist. Britt. I. p. 350 flg. Asser, Alfreds Liv, sammesteds S. 473 flg.
  3. Den grunder sig nemlig, tom det strax nedenfor vil sees, paa Øjevidnet, Drengen Turgars Beretning.