tabte fire Dage senere Hovedslaget ved Æscesdun (nu Afhdown). Her faldt Berse og Halfdan, begge Sigtryggver, jarlerne Aasbjørn (der ikke førhen er nævnt) Fræna og Harald, med flere Tusinder af deres Mænd[1]. I to andre Slag bleve derimod Danerne Sejrherrer. Strax efter Paaske døde Ædhered[2], og hans Broder Alfred fulgte ham nu som Konge i Wessex. Han holdt en Mængde større eller mindre Trefninger med dem, og, som det synes, med afvexlende Lykke, indtil han endelig mod Slutningen af Aaret, rimeligviis ved at betale en Pengesum, fik Hedningerne til at slutte et Forlig, hvori de lovede at drage bort[3]. De holdt ogsaa dette Løfte, og droge til London, hvor de overvintrede. Her sluttede Middel-Anglerne et lignende Forlig med dem; de droge derfor nordefter og tilbragte den følgende Vinter paa Lindsey, hvor Middel-Anglerne maatte slutte et nyt Forlig. Dette havde dog ikke stort at betyde, da Danerne toge sit næste Vinterkvarteer (874) i Hreopandun (Repton), nødsagede Burhred, Middel-Anglernes Konge, til at flygte fra Landet, hvortil han aldrig kom tilbage, og underkastede sig hans Rige, som de overlode til en af hans Thigner, ved Navn Ceolwulf, der maatte sværge dem Troskabs- og Underdanigheds-Ed. De deelte derpaa Hæren i to Afdelinger, af hvilke den ene under Halfdan drog til Northumberland, som den underkastede sig, og nu og da herjede paa Skoternes og Strathclyde-Boernes Land; den anden, Under Gudrum, Aaskell og Eyvind[4], satte sig fast i Cambridge, hvorfra den efter et Aars Forløb hemmelig brød op, og bemægtigede sig Werham, en befæstet Borg i Wessex. Alfred havde imidlertid skaffet sig en Flaade og overvundet en Vikingeflaade, bestaaende af syv Skibe: dette har formodentligen indjaget Hedningerne i Werham nogen Skræk, siden det berettes, at de sluttede Fred med Alfred, gave ham Gisler, og tilsvore ham paa deres Baug[5] en højtidelig Ed, at de skulde forlade Riget. Dog brøde de dette Løfte og satte sig, uden at Alfred kunde hindre det, fast i Exeter. Her skulde en Flaade af 120 Skibe komme dem til Undsætning, men der indtraf en svær Taage, hvorved mange af Skibene gik til Grunde, og de øvrige bleve ødelagte ved Swanawic af Alfreds Søkrigere. Herved bevægedes Hedningerne til at fornye det brudte Forlig, og sværge en ny Ed paa, at de skulde drage bort. Og denne Gang holdt de sit Løfte, da
- ↑ Ingulf nævner ogsaa Orguil og Fungo. Higden (S. 255) lader Ingvar falde i dette Slag.
- ↑ Man har siden (saaledes f. Ex. Bromton S. 809) ladet Ædhered blive dødeligt saaret i dette Slag, uden mindste Hjemmel.
- ↑ Chron. sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 355, 56, sammesteds p. 478.
- ↑ Navnet skrives Anwind, Anund, Amund; maaskee ogsaa herved den ovenfor S. 623 nævnte Haamund er meent.
- ↑ On þám hálgan beáge, Chron. Sax. p. 356.
