i de angliske Beretningen at Gudrum døde i Aaret 890[1]; men denne Mening kan maaskee være opkommen derved, at Gorm i dette Aar har forladt England, og er forsvunden af den engelske Historie[2]; thi Gorm fremtraadte, som det nedenfor skal vises, ikke i Danmark førend efter Aaret 890[3]. At i det mindste en af den danske Konge Hardeknuts Sønner har været med paa dette Tog, viser den af flere Forfattere meddeelte Beretning, at Danerne i Northumberland efter Halfdans Død eller Forjagelse valgte Gudrød (Guðréd), en Søn af Hardeknut, til deres Konge, hvilken Gudrød tidligere af dem selv var bleven solgt som Træl til en Enke i Whittingham[4]. En Forfatter siger endog ligefrem, at Hardeknuts Sønner havde solgt ham[5]. Uagtet denne sidste Beretning just ikke er at lide paa, er det dog i og for sig ikke usandsynligt, at Gorm, Hardeknuts Søn, paa en saadan Maade har søgt at skaffe sig af med en Broder og Medbejler. Da Navnet Gorm slet ikke hører til de almindelige eller meget hyppigt forekommende, skal der meget til at antage, at der paa een og samme Tid skulde have været to danske Konger af dette Navn, af hvilke den ene virkelig førte Krig i England, den anden, i det mindste hos nogle Forfattere, bærer et Tilnavn, som tyder hen paa det samme, og havde Sønner, der selv gjorde et Tog til England, for, som det hed, at gjøre deres Arveret gjeldende[6]. Her bliver det saa-
- ↑ Chron, Sax. S. 362. Ædhelweard S. 547.
- ↑ Om Halfdan heder det hos Simeon af Durham at han døde (Twysden S.21), men i St. Cuthberhts Historie,at han kun blev forjagen, og ikke senere viste sig.
- ↑ Gorm den gamle kaldes ligefrem Gorm den angliske i Esrom-Annalerne; Langebeks Scr. rer. D. p. 231. Hos Saxo (S. 46S) heder det at Gorm Anglicus først blev Konge i England, og siden drog til Danmark, hvor han blev Konge, medens han mistede England. Saxo giver ham Sønnen Harald, hvilket endnu mere gjør det sandsynligt, at han er den samme som Gorm den gamle. Vistnok lader Saxo denne som en fra Gorm Angler forskjellig Person følge efter Harald, men det er hans Viis at gjøre flere Personer af een. At der hos enkelte danske Annalister virkelig maa have været en Forestilling om den saakaldte Gorm engelskes og Gudrums Identitet, synes at kunne sluttes deraf, at Ryklosters Annaler, der forresten følge Saxo i at lade Gorm angelske have Sønnen Harald og denne igjen Efterfølgeren Gorm den gamle, udtrykkeligen sige, at han blev døbt i England. Langebek Ser. rer. Dan. I. p. 158.
- ↑ Simeon af Durham, hos Twysden S. 21, 22. Mon. hist. Brit. p. 683. Cuthberts Historie sammesteds S. 70. Matthæus af Westminster S. 171. Hoveden, hos Savile S. 240.
- ↑ Wallingford, hos Gale, S. 529, jsr. 533. Denne Fortælling er rigtignok meget upaalidelig. Men Beretningen om Gudrøds Ophøjelse er sikkert gammel, da den er knyttet til Legenderne om St. Cuthberht. Det skal nemlig være denne Helgen, der paa en overnaturlig Maade gav Danerne et Vink om at de skulde tage ham til Konge.
- ↑ Nemlig Knut Dana-Aast og Harald Blaatand, om hvilke baade Saxo (p. 171)
