vilde give Slip paa dem. Haastein blev siden, det nævnes ikke udtrykkeligt hvorledes, vunden af Ludvig III (882), og han forlod nu Loire-Egnen[1], hvorimod man i Aaret 890 finder ham i Nærheden af Somme, hvor han sluttede et svigagtigt Forlig med Abbeden af St. Baast[2]. Han drog siden (893) med 80 Skibe over til England, løb ind i Temsen, og satte sig fast, først ved Middelton, siden ved Beamfleot, paa hvilke begge Steder han byggede Befæstninger. Paa denne Tid var ogsaa Levningerne af den store Nordmanna-Hær, som nylig var bleven slagen af Kong Arnulf (hvorom nedenfor), kommen til England for at herje; Haastein sluttede sig stundom til dem, men handlede dog, som det synes, for det meste paa egen Haand. Han maa endog have indgaaet et Forlig med Kong Alfred, siden det heder, at denne og Ealdormanden Ædhered stode Fadder hver til en af hans Sønner. Dette afholdt ham dog ikke fra at plyndre paa ny, og at laane sin Befæstning ved Beamfleot til den anden Hedningehær, medens han selv var ude at herje. Imidlertid angreb Kong Alfred hans Befæstning, og slog de der forsamlede Hedninger, som maatte flygte, efterladende sine Hustruer og Børn. Ved denne Lejlighed faldt ogsaa Haasteins Kone og to Sønner i Alfreds Hænder, men han udleverede dem igjen til Haastein, sandsynligviis imod at denne fornyede sine forrige Eder paa at han herefter intet skulde foretage sig mod Kongen[3]. Heller ikke nævnes han mere i de engelske Annaler[4]; han er rimeligviis allerede nu vendt tilbage til Frankrige; i det mindste maa han være kommen tilbage, da den anden Hedningehær i Aaret 896 atter drog over til Seinemundiugen. De fleste Forfattere, der vide at fortælle om Haasteins og Bjørn Jernsides foregivne Tog til Tours i 841 og til Italien i 857, nævne ogsaa, at han efter sin Tilbagekomst til Frankrige skulde have sluttet Forlig med Karl den skaldede, antaget Christendommen og faaet Grevskabet Chartres til Len, hvilket han dog siden afhændede til en Grev Theobald, der indbildte ham, at Karl stræbte ham efter Livet, fordi han tidligere havde udgydt saa mange Christnes Blod; herover skulde Haastein være bleven saa forskrækket, at han ej alene solgte Grevskabet, men ogsaa begav sig bort fra Frankrige, uden at man senere hørte noget til ham[5]. Da de paalideligere Forfattere aldeles
- ↑ Ann. Vedast. hos Pertz. II. p. 199. Hincmar hos Pertz I. p. 514.
- ↑ Sammesteds S. 205.
- ↑ Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 364–369. De øvrige engelske Annalister berette omtrent det samme, enkelte med større Vidtløftighed, dog saaledes at man tydelig kan see, at hvad de have tilføjet, kun skyldes deres egen Gisning.
- ↑ De højst upaalidelige Asserske Annaler (Gale S. 172) sige vistnok udtrykkeligt, at han i Aaret 895 vendte tilbage tilbage til Seinen, men denne Beretning er aldeles ikke at tage Hensyn til.
- ↑ Det fortælles vidtløftigt hos Villjam af Jumièges, hos Duchêne, Ser. rer.
