Godfred, og Jarlerne Orm og Half[1] befandt sig i, og blokerede dem i 12 Dage. Da indtraf et forfærdeligt Uvejr med Lynild, Torden og Hagel; dette tilligemed den trykkende Sommerhede – det var mod Slutningen af Juli – og Stanken af Ligene gjorde saavel Belejrerne, som de Belejrede, tilbøjelige til at slutte Fred. De Belejrede skulle allerede næsten være bragte til det Yderste, da den bestukne Forræder Liutward tilligemed Grev Wikbert førte Godfred til Kejseren, som tog venskabeligt imod ham, og sluttede Stilstand, idet man fra begge Sider stillede Gisler. Nordmændene ophængte nu Fredsskjold[2], og flere af Kejserens Mænd gik troskyldigt ind i deres Lejr, deels for at handle, deels for at betragte Befæstningerne. Men aldrig saa snart vare de komne ind, førend Nordmændene nedtoge Fredsskjoldet og lukkede Portene; de Tydskere, der havde vovet sig ind, bleve enten dræbte eller lagte i Lænker for at de skulde løskjøbe sig. Dette afholdt ikke den usle Karl fra at slutte et endeligt Forlig, hvorved han viste en saadan Eftergivenhed, ja man kunde sige Forkjærlighed for Nordmændene, at hans egne Mænd i højeste Maade forargedes derover. Godfred forbandt sig til at antage Christendommen, men forlenedes til Gjengjeld med det samme Landskab i Frisland (det saa kaldte Kinnheim), som Rørek i sin Tid havde haft; Sigfred, Orm og de øvrige forbandt sig til, saa længe Karl levede, ikke at forurolige hans Land, hvorimod Kejseren udbetalte dem over 2400 Pund Guld og Sølv, for største Delen tilvejebragt ved at plyndre Kirkernes Skatte. Han forkyndte derhos, at ingen af hans Hær, under Tab af Liv eller Øjne, maatte dræbe nogen Nordmand, der indfandt sig i Lejren. Kejseren stod selv Fadder til Godfred, og Nordmændene indskibede deres Fanger og Skatte paa 200 Skibe, som de sendte forud, medens de selv ventede paa en belejlig Tid til at foretage nye Plyndringer i det østlige Frankrige, som ikke hørte til Karls Rige, og hvor han ej synes at have haft det mindste imod at de herjede som de bedst kunde[3]. Her regjerede nu Karlman, da hans Broder Ludvig, Sejrherren ved Saucourt, var død i St. Denys, kort efter at have sluttet det Forlig med Haastein, som vi ovenfor have omtalt (5te August).
- ↑ Hos Hincmar staar Hals.
- ↑ Denne Skik var sædvanlig, og omtales meget ofte i vore Sagaer.
- ↑ Saaledes fornemmelig efter delt samtidige Hincmar, (Pertz I. 313–315), der slutter sine ypperlige Annaler med dette Aar; han nævner udtrykkeligt, at Godfred fik Forleningen, Sigfred derimod de ved Plyndring af Kirkeforraadet tilvejebragte Skatte. Fulda-Annalerne, hvoraf der her er en dobbelt Bearbejdelse, fremstille Underhandlingerne noget forvirret (Pertz I. S. 595 flg.) I den ene Bearbejdelse handler om Godfred, den anden om Sigfred, dog heder det i hiin urigtigt, at Godfred fik Pengene, i den anden lige saa urigtigt, at Sigfred lod sig døbe.
