omtalt, sendte tilbage til ham med Gaver, fordi han og Ealdormand Ædhered havde ved en tidligere Lejlighed (se S. 635) staaet Fadder til dem. Imidlertid samlede Haastein og Hovedhæren sig atter, oprettede et nyt Virke ved Shoebury i Essex, og foretoge herfra, forsterkede ved Folk fra Østangel og Northumberland, dristige Tog tvert over Landet, først til Severn, hvorfra de efter en lang Belejring med Tab bleve drevne tilbage, siden lige til Chester, derfra, da de begyndte at lide Mangel, til Syd-Wales, derfra tilbage til Essex, og saa igjen opad Temsen og Lea, hvor Kong Alfred ved at anlægge to Virker paa hver sin Side af Elven afskar Skibene Tilbagetoget, og derved nødte Fienderne til at drage til Severn, hvor de forskandsede sig ved Cwatbridge. Her holdt de sig Vinteren over, men deres Skibe og meget andet Bytte faldt i Alfreds Hænder. De besluttede derfor endelig, efter tre Aar at have gjestet England, at drage tilbage igjen til Frankrige. De toge Vejen over Northumberland og Østangel, hvor de havde ladet deres Kvinder blive tilbage, fik sig her Skibe, og sejlede sydefter til Seinemundingen[1]. Den første af Nordmændene, der løb ind i Seinen, var en vis Angantyr[2], der dog kun medbragte fem Skibe, men det varede ikke længe, førend andre Skarer kom til, saa at deres Antal voxede til det mangedobbelte. I Nordfrankrige vare alle saa beskjeftigede med Thronstridighederne mellem Odo og Karl den enfoldige, at ingen tænkte paa at gjøre Nordmændene Modstand; uhindret droge de opad Oise, satte sig fast ved Choisy, og herjede herfra paa sædvanlig Viis lige til Maas. Karl nærmede sig dem vel med en Hær, men kæmpede ej med dem; han udrettede kun saa meget, at de, af Frygt for at blive indesluttede ved Choisy, droge tilbage til Seinen, hvis Omegn de den hele Sommer 897 uhindret plyndrede. Det lykkedes imidlertid Karl at faa Angantyr til at lade sig døbe. Det fortælles ikke nærmere, hvorledes han fik ham overtalt dertil, kun tilføjes det, at han selv stod Fadder til ham. Denne Beretning er merkelig, fordi den allerede temmelig tidligt enten ved en Misforstaaelse eller ved en vilkaarlig Tillempning er bleven overført paa Gange-Rolf[3]. Nordmændenes Plyndringer vedvarede dog lige fuldt, især efterat deres farligste Modstander, Odo, var død (898). De herjede Neustrien og en Deel af Aquitanien mod
- ↑ Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. p. 369.
- ↑ Navnet skrives i Ann. Vedastini p. 208 Huncdeus eller Hunedeus, og dette Navn kan maaskee være en Forvanskning af den angels. Form Ongenþeów d. e. Angantýr. Dog er det meget muligt, at Navnet ogsaa er fejlskrevet istedetfor Hemideus ɔ: Hamdhir, eller at Manden har hedet Hundi.
- ↑ Ordene i Ann. Vedastini ved 896: per idem tempus iterum Nortmanni cum duce eorum, Huncdeo nomine, et barchis iterum Sequanam ingressi ere nemlig næsten uforandrede gjengivne i det upaalidelige Chronicon Nortmannorum (Pertz I. p. 536), dog saaledes, at der staar Rodo istedetfor Huncdeo.
